Annonce
Kolding

Energikoncern i kovending efter nye afstandskrav: Udskyder plan om, at alle ansatte skal møde på arbejde

Ewii har udskudt planen om, at alle ansatte møder ind på arbejde efter de nye afstandskrav. - På den lange bane holder vi fast i, at de ansatte skal møde ind. Men nu blev afstandskravet ændret fra en til to meter. Derfor er vi nødt til at ”genberegne” huset, siger administrerende direktør Lars Bonderup Bjørn. Arkivfoto: Søren Gylling
Ewii-koncernen vil fortsat teste alle ansatte onsdag, men kravet om to meters afstand betyder, at de ansatte ikke bliver kaldt på arbejde allerede torsdag som planlagt. Målet er nu at kalde alle ind den 17. januar.

Kolding: Energikoncernen Ewii trækker nu i land og vil alligevel ikke kalde alle ansatte på arbejde.

Alle 460 ansatte skal stadig onsdag testes for corona, men planen om at kalde alle ansatte på arbejde torsdag er udskudt til den 17. januar.

Beslutningen kommer efter statsministerens pressemøde tidsdag, hvor restriktionerne blev strammet og hvor blandt andet afstandskravet blev sat op fra en til to meter. Ambitionen er dog fortsat, at de ansatte skal møde på arbejde på hovedkontoret i Kolding.

- På den lange bane holder vi fast i, at de ansatte skal møde ind. Men nu blev afstandskravet ændret fra en til to meter. Derfor er vi nødt til at ”genberegne” huset. Så vi tager en pause til den 17. januar, og så vil vi tilbage på kontoret. Men vi er nødt til at forholde os til, at Sundhedsstyrelsen ændrer retningslinjerne, forklarer administrerende direktør Lars Bonderup Bjørn onsdag formiddag.

Ewii-koncernen havde i december besluttet, at alle ansatte skulle testes på hovedkontoret, og derefter skulle møde på arbejde trods af, at statsministeren kraftigt har opfordret til hjemmearbejde. Virksomheden havde købt en test af alle 460 ansatte.

- Men vi har sagt til lederne sent i går aftes (tirsdag aften, red.), at i det omfang det kan lade sig gøre, så skal de fortælle medarbejderne, at de opfordres til at arbejde hjemmefra til den 17. januar, siger Lars Bonderup Bjørn.

Annonce

Vi indrettes os

I forvejen møder ansatte, der er vagtsat til at overvåge driften, ind på hovedkontoret. Derudover er der ansatte i kundeservice, der møder ind, og der vil også blive afviklet møder, men det bliver op til de enkelte leder at vurdere, hvem der kan møde ind de kommende uger, lyder det fra direktøren.

- Vi har hele tiden taget udgangspunkt i et afstandskrav om en meter, og det er nu ændret til to meter. Det betyder, at vi bliver udfordret i forhold til de fysiske rammer, så nu kigger vi på mulighederne. Nu sagde Mette Frederiksen, at vi skulle forvente, at det her fortsætter efter den 17. januar. Det er jeg langt fra sikker på, at vi vil følge. Mit udgangspunkt er, nu kigger vi på forholdene og hvordan vi kan indrette os, siger Lars Bonderup Bjørn.


Nu sagde Mette Frederiksen, at vi skulle forvente, at det her fortsætter efter den 17. januar. Det er jeg langt fra sikker på, at vi vil følge. Mit udgangspunkt er, nu kigger vi på forholdene og hvordan vi kan indrette os,

Lars Bonderup Bjørn, administrerende direktør i Ewii-koncernen


På pressemødet bliver den britiske mutation beskrevet som en stormflod og en stor trussel. Hvad tænker du om det i forhold til, at I planlægger at møde ind den 17. januar.

- Nu skal jeg ikke udtale mig som sundhedsekspert. Det skal man være forsigtig med. Men vi forholder os til situationen, som den er i Danmark og Kolding. Og samtidig kan jeg sige, at jeg har lidt svært ved at genkende billedet af en ekspotentiel udvikling i England den seneste uge. Tallene er meget høje, men taler vi om en ekspotentiel udvikling, så er kurven meget stejl, og når jeg siger det, så hænger det sammen med min grundtese i alt det her. Mennesker indretter sig efter forholdene og den viden, vi får, og så sker der noget. Vi indretter os på, hvad der sker, siger Lars Bonderup Bjørn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Spejdercenter efterspørger den gode gerning fra Vejdirektoratet i grotesk skiltesag

Annonce