Annonce
Esbjerg

Energiminister til kaffe og kage i Endrup

Sådan kommer de nye master til at se ud. De bliver omkring 35 meter høje og 35 meter bredde, men nu har energiminister Lars Chr. Lilleholt selv tilbudt at komme til Endrup, fordi han gerne vil hjælpe med at finde den bedste løsning i området, der i forvejen har en stor transformerstation. Illustration: Energinet

Endrup: I et debatindlæg i JydskeVestkysten omhandlende nye elmaster ved Endrup, forklarer energi, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt, at han har tilbudt Endrup Lokalråd at tage et møde med dem for at se, om man kan finde gode løsninger ved Endrup, der ud over de måske kommende elmaster også har en stor transformerstation.

Alt i alt kan Endrup se frem til at komme til at ligge lige midt i et edderkoppespind af kabler, elmaster og en enorm transformerstation, og hos Endrup Lokalråd er man glad for, at Lars Chr. Lilleholt godt kan se, at man får et problem, hvis man vælger at opføre 35 meter høje elmaster igennem eller tæt ved Endrup.

Og de har tænkt sig at sige ja tak og finde en dato til at invitere energiministeren på kaffe og kage i Endrup.

- Vi tror godt ministeren kan se, at man får et problem her i Endrup, siger lokalrådsformand Johannes Schmidt, der tidligere på måneden også modtog et personligt brev fra ministeren, hvori det blandt andet lyder, at han "har stor forståelse for de bekymringer, I oplever omkring Endrup, og jeg kan forsikre jer om, at sagen om de planlagte 400 kV-ledninger i Syd- og Vestjylland har min fulde opmærksomhed."

Annonce

Respekt

Johannes Schmidt forklarer, at man endnu ikke har fundet en dato for mødet, men at man snarest vil forsøge at sætte et møde i stand.

- Vi er da bestemt glade for og beærede over, at ministeren tilbyder at komme på besøg, men vi savner bare noget at snakke om, siger Johannes Schmidt og forklarer, hvordan ministeren i sit brev til ham forklarer, at han gerne med egne øjne vil se udfordringer, Lokalrådet i Endrup i et tidligere brev har sendt til ham, og at Lars Chr. Lilleholt gerne vil tage en drøftelse om, hvilke løsningsmuligheder man lokalt ser, når Energinets vurderinger og konklusioner er blevet trykprøvet af internationale eksperter.

Og det er lige netop denne udenlandske vurdering, alle venter på. En vurdering, der forventes i starten af december, selvom om første udmelding var begyndelsen af november.

- Jeg bilder mig ind, at det tager længere tid end planlagt, fordi de tager dette alvorligt. Vi vil have fakta på bordet, for vi savner fakta, vi kan snakke om, og når rapporten er klar vil vi meget gerne have ministeren til kaffe, siger Johannes Schmidt, der stadig ikke forstår, hvorfor elmasterne skal op, når det ikke er på grund af hverken grøn strøm eller forsyningssikkerheden.

- Selvfølgelig er vi ikke imod fremskridt herude. Vi vil bare gerne behandles med respekt, siger Johannes Schmidt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce