Annonce
Varde

Energiministeren kommer og er nu klar til mastesnak med seks borgmestre

Efter et massivt pres kommer klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt )V) til Vestjylland til august for at mødes med seks borgmestre. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Vestjylland: Energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) fik på puklen, da han brændte seks borgmestre fra Tønder, Esbjerg, Varde, Holstebro, Herning og Ringkøbing-Skjern af den 7. maj.

Dagen før mødet med borgmestrene i Næsbjerghus ved Varde så meldte Lars Chr. Lilleholt afbud - til stor fortrydelse for borgmestrene, der gerne ville have en snak med ministeren om de planlagte og vedtagne 400 kilovolt højspændingsledninger fra Idomlund via Endrup og videre til grænsen. En samlet strækning på 170 kilometer.

Men nu har Lars Chr. Lilleholt meldt sin ankomst en gang i august. Det oplyser borgmester Erik Buhl (V) fra Varde Kommune.

- Det er jeg rigtig glad for. Det er stadig i høringsfasen, og vi har brug for en snak med ministeren, siger Erik Buhl.

På det seneste har ministeren selv været med til at skabe stor usikkerhed om fakta og muligheden for at lave en nedgravet kabeløsning, som alle seks borgmestre taler for. Men den løsning er ikke gangbar og opfylder ikke behovet for at transportere strøm, ifølge Energinet. Den endelige dato, og hvor mødet med ministeren skal foregå, er ikke aftalt endnu.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce