Annonce
Debat

Energiministeriet har ikke leveret forældede eller urigtige oplysninger

Læserbrev: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har hverken leveret forældede eller urigtige oplysninger i sagen om højspændingsledninger i Syd- og Vestjylland. Sådan fremgår det ellers af to artikler og en forsidehenvisning i JydskeVestkysten torsdag den 7. juni. Det korte og korrekte svar på disse påstande er følgende to svar til EFK-udvalget, som kan efterprøves på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

I spørgsmål 233 fra april 2018 spørges der til, om ministeren kan genkende et billede, der tegnes i JydskeVestkysten. Som svar på dette spørgsmål oplyser ministeren bl.a., at Energinet har undersøgt alternative løsningsmuligheder til 400 kV-ledningerne. Disse alternative løsningsmuligheder indgik i Energinets ansøgning med business case fra 2015 til etablering af højspændingsledningerne og Viking Link, som EFK-udvalget blev orienteret om i forbindelse med godkendelsen af projektet. De undersøgte løsningsmuligheder gengives i svaret, hvilket er en korrekt oplysning.

I spørgsmål 250 fra maj 2018 spørges der konkret til, hvad det vil koste at etablere tre parallelle 150 kV-kabelforbindelse. Til svar på dette spørgsmål indhenter ministeriet bidrag fra Energinet. Energinet informerer i den forbindelse om, at de anvendte analyseforudsætninger i løsningsmuligheden med tre parallelle 150 kV-kabelforbindelser har ændret sig med nye kystnære møller og flere landmøller end forudsat i business casen for projektet i 2015. Denne oplysning gengives i svaret til EFK-udvalget den 1. juni.

Svar

JydskeVestkysten fastholder, at energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har forsynet udvalget med forældede og dermed urigtige oplysninger, idet han til socialdemokraten Jens Joel i svar af 30. april 2018 oplyser, at en alternativ løsning med tre 150 kV kabler, som beregnet af det statsejede Energinet, er en mulighed. Dette er imidlertid ikke korrekt, idet behovene, siden Energinet i 2015 foretog beregningen af dette alternativ, som lå til grund for ministerens svar til Jens Joel i 2018, har ændret sig for mere end et år siden og dermed nu ikke længere er en mulig løsning.

Christian Friis Hansen, Redaktør, Esbjerg

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce