Annonce
Esbjerg

Energinet-direktør skuffet over nedslående konklusion i mastesag

Henrik Riis, direktør for Energinet El-transmission. Arkivfoto.

Direktør for Energinet El-transmission, Henrik Riis, er stolt af det faglige arbejde bag analysen i mastesagen, men skuffet på borgernes vegne over, at kun 26 km af højspændingsforbindelsen kan kabellæges.

En hær af Energinets bedste folk har arbejdet i døgndrift med den tilbundsgående analyse af mulighederne for en nedgravet løsning af den planlagte højspændingsforbindelse mellem Idomlund ved Holstebro og til Niebüll syd for den dansk-tyske grænse.

Men selv ikke med mobilisering af den allerbedste vilje og kendt teknologi har det været muligt at tvinge et meget større antal nedgravede kilometer højspænding frem. Kun ni ekstra, nedgravede kilometer - eller i alt 15 procent af den planlagte, 170 kilometer lange højspændingsforbindelse - vurderer Energinet som muligt.

Direktøren for Energinet El-transmission, Henrik Riis, der sammen med energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) stillede op til to nye borgermøder i august i år efter massiv kritik af den planlagte el-motorvej med 500 master i 30-35 meters højde gennem hele Sydvestjylland, er fagligt stolt af rapporten, men også skuffet over den endelige konklusion på analysen:

Annonce

3000 lodsejere varslet


  • Da linjeføringen af højspændings-luftledningen med 500 master af 35 meters højde mellem Idomlund ved Holstebro over Endrup videre til Ribe og ned til Niebüll syd for den dansk-tyske grænse i foråret blev kendt, og sydjyderne kunne konstatere, hvordan masterne skulle gå igennem følsom og beskyttet natur, udløste det massiv vrede.
  • Knap 3000 lodsejere mellem Idomlund og grænsen har modtaget brev om linjeføringen, nemlig alle, der bor inden for projektbæltet plus 150 meter på hver side af tracéet.
  • Den 7. maj arrangerede seks borgmestre fra de berørte Tønder, Esbjerg, Varde, Holstebro, Herning og Ringkøbing-Skjern kommuner en besigtigelsestur i et af de områder, hvor masterne efter planen skal opføres, men kun få landspolitikere dukkede op, selv om invitationen var afsendt cirka to uger tidligere. Energiministeren sendte afbud dagen før, men lovede at komme til møde i "nærmeste fremtid".
  • I juni gav ministeren Energinet i opdrag at udarbejde en rapport om alternativer til masteføring, og disse konklusioner skal nu trykprøves af udenlandske eksperter.
  • I august mødte Lars Chr. Lilleholt ved to stormøder borgerne i det sydvestjyske. Ved sin side havde han direktøren for Energinet El-transmission, Henrik Riis.

Store risici

- Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg er skuffet over, at det ikke har kunnet forøges med mere. Det har gjort et stort indtryk på mig at møde borgerne på de to møder, og jeg kan godt forstå, at de mange mennesker, der bor i området, ønsker, at vi kabellægger det hele. Sådan ville jeg også selv have det, hvis det var i min baghave, siger Henrik Riis og fortsætter:

- For at vi endda skal kunne strække længden af nedgravningen op på de 15 procent, skal vi anvende helt andre og specielle kabeltyper. Kabellægning ud over de 15 procent vil - uanset kabelvalg eller anden teknologi - være forbundet med så store risici, at det ikke kan drives. Vi har haft vores dygtigste folk på, der har været meget dybt inde i alle beregninger og vendt hver sten, og fagligt set kan vi stå fuldt og helt inde for konklusionen, siger direktøren. Tidligere har det været fremme, at man i teorien kunne bygge et anlæg med kabellægning af strækninger på mellem 20-25 km og med ni transformerstationer på størrelse med 13 fodboldbaner ind i mellem, men den mulighed blev skudt ned for flere måneder siden. Årsagen var ifølge Energinet, at der ved fejl på disse kraftige kabelanlæg skal aflades så meget energi, at det vil ødelægge komponenter andre steder i nettet, som igen udløser driftsforstyrrelser.

- De beregninger, vi nu har udarbejdet, viser, at vi skal bruge ekstra reaktorer for at nå op på 15 procent nedgravning, men det vil ikke blive i form af nye transformerstationer. Det bliver løsninger, vi kan bygge ind i de stationsanlæg, der i forvejen er på både dansk og tysk side af grænsen, forklarer Henrik Riis.

Kræver godkendelse

Energinet-direktøren anslår, at det formentlig vil koste "nogle hundrede millioner kroner ekstra" at forøge antallet af nedgravede kilometer til 15 procent:

- Vi har ikke set på omkostningsdelen, men udelukkende på, hvad der teknisk kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan. Vi vil først senere udarbejde egentlige budgetter.

Hverken den nøjagtige linjeføring af højspændingsforbindelsen eller hvilke områder, der i givet fald får en nedgravet løsning, er fastlagt endnu. Det vil i sidste ende være op til Miljøstyrelsen efter den anden offentlighedsfase i næste års VVM-proces, hvor borgere og andre interessenter igen får mulighed for at afgive høringssvar. Dermed bliver det først i 2020, at Energinet får en myndighedsgodkendelse og i givet fald kan stikke spaden i jorden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Merkel holder drømmen om Europa i live

For en uges tid siden gik en sød historie sin sejrsgang i tyske medier og på sociale platforme. Landets kansler, Angela Merkel blev fotograferet i en kø i en dagligvarebutik med sin indkøbsvogn. To ruller toiletpapir og fire flasker hvidvin. ”Eine wie uns” som det hed sig i masser af opslag på nettet efterfølgende. Ingen hamstring. Fornuftig prioritering. Og kansleren betalte endda med kreditkort og ikke kontanter, som man ellers ofte gør hos vores naboer. Lederskab i det små. Merkel viser også lederskab i det store. Hvor lande i hele Europa, inklusive Danmark, har dukket sig, mens et coronahærget Italien har bedt om hjælp, trådte Merkel straks til. Tyskland henter syge italienere til tyske hospitaler. Tyskland henter også syge franskmænd. Fordi man har overskuddet. Fordi man kan. At man samtidig opbygger viden i det tyske sundhedsvæsen, der senere kan komme tyske patienter til gavn, er en kærkommen sidegevinst. Tyskland sender også respiratorer til Spanien. Deler ud af sit overskud. Tyskland viser sig også i coronakrisen fra sin bedste side, som vi har set det i række krisestunder i nyere europæisk historie. Wir schaffen dass, er budskabet fra Merkel igen og igen, og hun sætter sig selv og sit land forrest. Det bør vi alle være taknemmelige for. Uden Tyskland, intet Europa fristes man til at konkludere. Den danske stat har handlet hurtigt og konsekvent på coronakrisen. Der er grund til at håbe, at vi derfor kan komme relativt let igennem den set i sundhedsfagligt perspektiv. Måske også økonomisk. Det er dog værd at holde fast i, at Corona er grænseoverskridende, og vejen tilbage på den anden side løses ved at tænke og handle grænseoverskridende. Det ville derfor klæde os at stå side om side med Tyskland i både ord og handling. Også mens det er svært. Der er en udløbsdato på Angela Merkel. Tiden som kansler rinder ud i 2021. For Europas skyld er der grund til at håbe på, at også hendes efterfølger tager et ansvar, der rækker ud over Tysklands grænser. For uden tysk lederskab, smuldrer Europa.

Kolding

Plejehjem har nu haft ni smittetilfælde med corona: To plejehjemsbeboere er indlagt

Sydjylland

Påskefrokoster aflyses på stribe: Facebook og Skype redder det sociale samvær

Annonce