Annonce
Esbjerg

Energinet-direktør: Vi kunne have været tydeligere om kabellægning

Henrik Riis, administrerende direktør for Energinet Eltransmission, har været en tur i energiministeriet. Foto: Energinet.

Adm. direktør for Energinet Eltransmission måtte tirsdag i Energi-, forsynings- og klimaministeriet give den nedslående melding, at højspændingsforbindelsen efter alt at dømme ikke kan graves ned. Kommunikationen kunne have været bedre, siger han om forløbet.

Da repræsentanterne for forligspartierne Venstre, De Konservative, Liberal Alliance, DF, Socialdemokratiet, De Radikale og SF tirsdag satte sig om forhandlingsbordet i Energi-, forsynings- og klimaministeriet i København, var den administrerende direktør for Energinet Eltransmission, Henrik Riis, også til stede. Bevæbnet med slides og oplysninger om den planlagte 400 kV-højspændingsforbindelse fra Idomlund i nord til den dansk-tyske grænse, der skal gå på i alt 500 master i en højde af 30-35 meter.

Det var ham, der måtte meddele folketingspolitikerne, at et af de hidtil beskrevne alternativer til masterne ikke er en farbar vej - noget, der nu sender energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) i samråd på begæring af folketingsmedlem og energiordfører Jens Joel (S).

- Det er mig, der har ansvaret for at bygge transmissionsanlæg, der fungerer. Hvis jeg trykker på startknappen efter at have brugt milliarder af kroner, og anlægget ikke kan drives, så har vi et kæmpeproblem. Jeg er nødt til at sige klart, at alternativet med nedgravning hele anlægget på strækninger á 20-25 kilometer med ni kompensationsstationer på størrelse med 13 fodboldbaner etableret ind i mellem formentlig ikke kan drives. Det er ikke min stil at bruge ordet umuligt - hvis jeg havde al den tid, der skulle til i verden, så kan jeg ikke udelukke, at vi engang kan lave det. Men det er ikke sådan, omstændighederne er i dag, siger Henrik Riis til JydskeVestkysten.

Annonce

Sagen kort

Energinet planlægger etablering af en 400 kilovolt højspændings-luftledning mellem Idomlund ved Holstebro over Endrup videre til Ribe og ned til Niebüll syd for den dansk-tyske grænse. Det drejer sig om cirka 500 master i en højde af omkring 35 meter.

Det er ikke faldet i god jord i Sydvestjylland, og kritikken tog for alvor fart, da konsekvenserne og siden linjeføringen i foråret blev kendt, og sydjyderne kunne konstatere, hvordan masterne skulle gå igennem følsom og beskyttet natur.

Det er forligspartierne bag den såkaldte PSO-aftale fra november 2016 - Venstre, De Konservative, Liberal Alliance, DF, Socialdemokratiet, De Radikale og SF - der besluttede, at nye store højspændingsledninger ikke længere skulle nedgraves af hensyn til de danske husholdningers elregninger samt hensynet til erhvervslivets pengepung.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V). Foto: Peter Leth-Larsen

Teoretisk alternativ

Men Energinet forklarede jo om løsningen på borgermøderne, og ministeren har også anvendt alternativet i forskellige besvarelser?

- Det er korrekt, at vi stillede op med økonomioversigter og visualiseringer for at vise, dels hvor dyrt den slags ville ende med at blive, dels for at vise, at et teoretisk alternativ til master bestemt hverken ville blive usynligt eller støjsvagt. Vores projektleder sagde også på møderne, at han var i tvivl om, hvorvidt vi ville kunne drive et sådant alternativ, og det er så det, jeg har sat to streger under i ministeriet, for jeg skal være 100 procent sikker, siger direktøren.

Hvor meget kan I så kabellægge?

- Hvis den økonomiske ramme er der, kan vi muligvis kabellægge lidt mere, end det, der er lagt op til omkring eksempelvis naturfølsomme områder som Skjern Å og Ribe, hvor vi jo har regnet med partiel kabellægning. Men det er Miljøstyrelsen, der i sidste ende skal stille krav om, hvor det skal kabellægges. Hvor meget, vi kan gå yderligere ned i jorden på den ene og den anden side af de strækninger, kan jeg ikke sige for nuværende, forklarer Henrik Riis.

Forstår frustrationer

Kan du forstå, at der er frustrationer med den nye melding?

- Det kan jeg sagtens forstå, og hvis vi ser på det i bakspejlet, så kunne vores kommunikation også have været tydeligere. Men da projektet blev til, og efter at masteløsningen var blevet valgt, var det der, vores fokus lå, siger Henrik Riis og tilføjer, at Energinet er nogle af dem, der er længst fremme i verden i forhold til kabel-teknologi.

- Inden finanskrisen havde vi visionen om det usynlige transmissionsnet, og det har vi brugt mange ressourcer på. Vi vil gerne være effektive med kabellægning af de mindre 150 kV-forbindelser, for jo flere penge kan vi spare, og det har vi også styr på. Det kan vi uden problemer kabellægge, hvis vi får besked på det. Det er således ikke et teknisk problem, men alene et økonomisk, og det er politisk bestemt, hvad og hvor meget vi skal gøre. I forhold til 400 kV-forbindelsen, som vi taler om her, handler det om det teknisk mulige foruden det økonomiske, siger Henrik Riis.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Covid 19: Lad os nu bare få ro på

I Italien er syv personer døde af covid 19 også kaldet coronavirus. Omkring 300 er smittet. Også i Storbritannien er der smittede og så at sige på vores dørtrin er der mistanke om et tilfælde i Hamborg. På Tenerife er danskere i isolation på et hotel, efter en italiensk gæst åbenbart har bragt smitten med sig.På den baggrund er det sandsynligt, at smitten kan nå os. Er det en alvorlig situation? Ja, bestemt. Men der er ikke tale om en katastrofe.Det indtryk kunne nemt opstå, hvis man kaster et blik på børserne. De danske aktier har haft de største kurstab i årevis. På de internationale børser er billedet det samme.Kursfaldene er ikke noget bevis på faren fra covid 19, men bekræfter blot, at Mogens Lykketoft havde ret, da han i sin tid og med noget grovere ord konstaterede, at finanssektoren var befolket af sensitive sjæle.Covid 19 er en ny sygdom. Derfor har vi ikke noget naturligt immunforsvar, ligesom det foreløbig kun er en påstand, at Kina skulle have udviklet en vaccine.Men med alle disse forbehold er coronavirus slet og ret influenza. Den sygdom er bestemt ikke til at spøge med. Således døde godt 1600 danske af influenza i sæsonen 2017/2018.For hver af disse afdøde og deres pårørende var der tale om en tragedie. Men influenzadødsfaldene har vi år efter år, uden det udløser panik endsige styrtdyk på børserne.En angstprovokerende kendsgerning er, at vi alle på et tidspunkt skal dø. Den gode nyhed er, at der kun er ringe sandsynlighed for, at coronavirus koster os livet.I sygdommens epicenter, Kina, er omkring 80.000 med sikkerhed smittet, og knap 3000 dødsfald er officielt registreret. Det svarer til en dødelighed med rigtig mange nuller på førstepladsen i procenten af døde i forhold til Kinas enorme befolkning på næsten 1,4 milliarder mennesker. Selv hvis mørketallet i antallet af døde er tre, fire eller endog ti gange højere, er regnestykket det samme.Det er således ikke den sorte død, der hærger. Lad os være vagtsomme, men ikke paniske.

Kolding

Formand vil rulle udskældt besparelse tilbage: - Ældre skal bevare muligheden for at spise sammen

Annonce