Energinet får finkæmmet byggeplads efter aktion - sikkerhed for aktivister og medarbejdere er i højsædet

Baltic Pipe: Energinets overvågningskameraer opsnappede, at en aktion var i gang tidligt tirsdag morgen, men før der kunne sættes mandskab ind fra politiets side, var aktivisterne inde med bannere og låste sig fast til kraner og maskiner.

- Der er tale om en meget stor byggeplads, som vi naturligvis har sikret med hegn. Vi har overvågning på og har haft vagtselskab på området døgnet rundt i en periode. Det må vi overveje, om vi skal skrue op for igen. Omvendt er pladsen så stor, at det er umuligt at sikre, at nogle vælger at kravle over hegnet et eller andet sted, siger projektchef ved Energinet Søren Juul Larsen.

Han er projektchef for Baltic Pipe-projektet, som byggepladsen er en del af.

Han påpeger, at der er tale om en farlig arbejdsplads, hvor der sker mange tunge løft med tungt materiel.

- Det er ikke sikkert, at aktivisterne ved, hvor farligt det er, men vi kan se på nogle af de billeder, de har taget, at de kravler rundt højt oppe på kraner. Det kunne være endt fatalt, siger Søren Juul Larsen.

Derfor blev der heller ikke tøvet tirsdag morgen fra Energinets side, da det stod klart, at aktivister var kravlet over hegnet, og flere havde lænket sig til maskiner.

- Vi kontaktede naturligvis straks politiet, for det er en myndighedsopgave. Vi respekterer fuldt ud, at der er nogle, der har en anden mening om projektet, end vi har, men vores opgave er at sikre, at der ikke sker ulykker på vores område, og det har vi bedt politiet hjælpe os med, siger Søren Juul Larsen.

Arbejdet med at sikre byggepladsen blev i første omgang foretaget af politiet, men efterfølgende skulle entreprenøren sikre sig, at alt maskinel var i orden.

- Vi er nødt til at gennemgå det hele, så vi ikke risikerer ulykker, siger Søren Juul Larsen.

- Kommer det til at påvirke tidsplanen for Baltic Pipe?

- Det går jeg ikke ud fra. Vi forventer at være i gang senere i dag, siger projektchefen.

På byggepladsen svejses rørstykker til strenge på 700 meters længde.

- De strenge trækkes ud i Lillebælt, hvor de svejses sammen til den samlede rørstrækning mellem Jylland og Fyn, forklarer Søren Juul Larsen.

- Gør det indtryk, at aktivister kan finde på en aktion som denne?

- Det gør det selvfølgelig. Vi er klar over, at der er grupper, som har deres mening om projektet, og blandt andet deler det på de sociale medier. Vi har en anden mening og mener, at projektet er med til, at Danmark kan understøtte den grønne omstilling set på europæisk plan, siger Søren Juul Larsen i forhold til, at gasledningen skal bringe naturgas fra Nordsøen til Polen.

Blandt de grupper, der tydeligt har taget afstand fra Baltic Pipe, er gruppen, der har rejst borgerforslag om at få stoppet projektet. Formand for gruppen Jesper Biisgaard tager afstand fra aktivisternes metoder.

- Det er selvfølgelig ikke i orden at bryde loven, men jeg forstår godt, at der er nogle, der reagerer. Der er flere og flere danskere, som har svært ved at forstå, at Danmark skal lægge jord til et projekt, hvor vi fremmer fossile brændstoffer samtidig med, at folketinget har besluttet, at vi skal udfase det. Og grundlaget for projektet er efter vores mening så udemokratisk, at man har svært ved at forstå, at det er muligt, så vi fortsætter også vores kamp for at bremse det, siger Jesper Biisgaard.

Borgerforslaget har til dato fået 8000 underskrifter. Der skal 50.000 til for at få det bragt ind i Folketinget.