Annonce
Esbjerg

Energinet hemmeligholder forslag til linjeføring af højspændingsforbindelse

Sådan forestiller Rambøll, Bystrup Arkitekter og Energinet sig, at de nye master skal se ud. Visualisering: Bystrup Arkitekter samt Rambøll
Energinet er i gang med at præsentere forslag til linjeføringen og nedgravninger af den stærkt udskældte, 400 kV-højspændingsforbindelse fra Idomlund ved Holstebro til grænsen for politikerne. I Esbjerg fik de en mundtlig orientering - men med vilje intet på skrift på det seneste Plan & Miljøudvalgsmøde.

Esbjerg Kommune: Det var med velberådet hu, en repræsentant fra det statsligt ejede Energinet forleden viste et lille slideshow og kun gav en mundtlig orientering til politikerne i Plan & Miljøudvalget i Esbjerg Kommune om, hvor den stærkt omstridte 400 kV-højspændingsforbindelse fra Idomlund ved Holstebro til den dansk-tyske grænse kan tænkes henholdsvis nedgravet og sat på 35 meter høje master inden for Esbjerg Kommunes grænser.

Oplysningerne skal nemlig ikke spredes ud i en større offentlighed - endnu, forklarer Christian Jensen fra Energinets projektledelse, der afviser at udlevere det materiale, politikerne har fået forevist, men heller ikke udleveret.

- Vi vil ikke gøre materialet offentligt tilgængeligt endnu - det holder vi tæt til kroppen, for det er kun en foreløbig skitse. Ellers kan vi jo gå hen og forurolige nogle, der ikke behøver at være urolige. Vores forslag til linjeføring ligger ikke fast. Forhåbentlig kan vi berolige nogle borgere i september. At vi giver politikerne en orientering nu om de foreløbige tanker, vi gør os, skal ses i lyset af, at der fra kommunernes side har været et ønske om at få indflydelse på den endelige løsning, og vi har haft møde med sagsbehandlerne. Har politikerne i de enkelte kommuner også ønske om en orientering, får de det. Vi ønsker en dialog om de forhold, kommunerne lægger vægt på, og samler alle input sammen til brug for Energinets forslag til den endelige linjeføring i den rapport, vi skal aflevere til Miljøstyrelsen og Erhvervsstyrelsen, forklarer Christian Jensen.

Annonce

Forhistorien

I 2008 bliver det af et flertal i Folketinget besluttet, at højspændingskabler skal graves ned i fremtiden.

I 2012 indleder Energinet og det engelske National Grid planen om Viking Link - og senere bliver projektet koblet sammen med Vestkystforbindelsen og Idomlund-Endrup-forbindelsen.

I maj 2015 fremlægger SR-regeringen en vækstplan. I den indgår en plan for at spare milliarder ved at annullere kabellægning af højspændingsnettet.

I december 2015 kommer en embedsmandsarbejdsgruppe med Energistyrelsen, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Finansministeriet og Energinet med en rapport, der nedskyder ambitionen om at kabellægge fremtidige 400 kV-forbindelser - det er for dyrt, og teknologien er ikke fulgt med ambitionerne, lyder konklusionen i rapporten. Energinet beder også Energiministeriet om tilladelse til at etablere Viking Link og Vestkystforbindelsen samt forstærke transmissionsnettet på strækningen Endrup-Idomlund ud fra den forudsætning, at den tidligere politiske beslutning om nedgravning af 400 kV-højspænding ændres.

I november 2016 lander energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) et forlig om afskaffelse af PSO-afgiften. Politikerne siger ved den lejlighed også ja til den aftale om "tilpasning af retningslinjer for kabellægning", som Energinet har baseret sin plan om Viking Link, Vestkystforbindelse og Endrup-Idomlund på. Energinet planlægger som følge deraf den omdiskuterede 400 kilovolt højspændings-luftledning mellem Idomlund ved Holstebro over Endrup videre til Ribe og ned til Niebüll syd for den dansk-tyske grænse. Det drejer sig om cirka 500 master i en højde af omkring 35 meter.

Med i PSO-aftalen er et bredt politisk flertal bestående af Venstre, De Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, De Radikale og SF.

Begrænset nedgravning

Linjeføringen gennem Sydvestjylland er to 400kV-forbindelser, som begge skal hænge på en og samme masterække. Sidste år kom det frem, at det ikke bliver muligt at nedgrave mere end 26 kilometer af den planlagte højspændingsforbindelse mellem Holstebro og grænsen, selv om der har været et stort ønske fra især borgere og lokale politikere om at få forbindelsen nedgravet.

Forslag fra lodsejere

Energinet har tidligere offentliggjort et cirka ét til tre kilometer bredt bælte, som man mener, at linjeføringen skal etableres inden for. Ifølge Christian Jensen vil lodsejere, der bor inden for projektområdet, om kort tid få besked om, at Energinet dukker op på besigtigelse. Der skal ikke laves nogen form for indgreb, understreger Christian Jensen, for Energinet kommer for at tage landskab, planter, dyr og boliger i øjesyn som en del af forarbejdet med at udarbejde et endeligt forslag til linjeføring.

- I den forbindelse vil vi også orientere om, at vi planlægger at fremlægge vores forslag til linjeføring i september. Her vil lodsejerne i projektområdet få en orientering om Energinets forslag til, hvor luftledninger og kabler bliver placeret. Her vil vi bede lodsejere og naboer i forhold til den foreslåede linjeføring komme med forslag, som vi kan tage med i den videre behandling. Men jeg må understrege, at det ikke er høringsfasen. Det skal bare kvalificere materialet, som vi skal sende til styrelserne som en del af vores miljøkonsekvens-rapport. Først i begyndelsen af 2020 kommer høringen, siger Christian Jensen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce