Lillebælt: Lige nu er Energinet i gang med at dumpe de første mange ton materiale, som er gravet op i Fænøsund for at give plads til gasledningen Baltic Pipe. En trafik, som forskere, erhvervsfiskere og Danmarks Naturfredningsforening (DN) i Vejle har protesteret imod.
Miljøstyrelsen spurgte ikke Fredericia Kommune, før tilladelsen blev givet, men valgte blot at orientere kommunen, da tilladelsen faldt.
- Det har vi gjort indsigelse mod, og der bliver nu strammet op, så vi bliver hørt frem over, siger Carsten Pedersen fra Fredericia Kommunes miljø- og naturafdeling.
Byrådsmedlem, løsgænger Karsten Byrgesen, har i lighed med både DF, Venstre og SF rejst spørgsmål i Folketinget om klapning ved Trelde Næs.
- Jeg ser mine spørgsmål som den lige vej til at påpege det forkerte i, at der måske gives klapningstilladelse. Det er i det hele taget en helt utidssvarende og ikke acceptabel måde at håndtere den slags materiale på, påpeger Karsten Byrgesen.
Allerede nu har Miljøstyrelsen givet grønt lys for at Energinet kan dumpe 154.000 kubikmeter ved Trelde Næs, mens tilladelsen til at dumpe yderligere 100.000 kubikmeter har udløst protester.
Fredericia Dagblad har fået aktindsigt i indsigelserne. DN i Vejle og Syddansk Universitet har gjort indsigelse mod klapningen, fordi man frygter, det vil ødelægge det arbejde, der er i gang for at forbedre tilstanden i Vejle Fjord.
- DN Vejle vurderer, at klapning ved Trelde Næs i vækstsæsonen vil være i konflikt med projektet ”Sund Vejle Fjord”, fordi klapningen vil kunne overskygge effekterne af de miljøforbedrende tiltag, lyder indsigelsen til Miljøstyrelsen.
Nej tak til mere slam
Fredericia Dagblad har tidligere beskrevet de konsekvenser, som SDU frygter vil udløses af dumpningen. Det fine bundmateriale vil påvirke de forsøg med muslinger, der er i fuld gang, og Vejle Kommune bruger millioner af kroner på.
Danmarks Fiskeriforening har gjort indsigelse, fordi man frygter, at klapingen vil have negative konsekvenser for områdets fiske- og skaldyrs bestand.
- Et af vilkårene i tilladelsen er, at der ikke sker en dybdeforingelse i klapområdet under 14 meter. Vi har ikke set data, der beskriver forholdene på klappladsen i forhold til det, skriver biolog Henrik Lund fra fiskeriorganisationen.
Han savner en opgørelse over, hvad der er klappet på pladsen gennem tiden. I forhold til materialet fra udgravningen i Fænøsund stiller Henrik Lund spørgsmål ved, om det ikke kunne have været genanvendt.
- Det fremgår, at materialet primært er sand, så hvorfor kan det ikke bruges på land, spørger han i indsigelsen.
Ingen hjælp med skærver
Energinet har i ansøgningen om at klappe gjort klart, at det vil være økonomisk tungt, hvis materialet eventuelt skulle sejles andre steder hen. Desuden har man været i dialog med kommunerne i Naturpark Lillebælt, men ingen har kunnet anvende materialet.
Den dialog har ikke været imponerende, mener Christian Bro (S), formand for miljø- og teknikudvalget i Fredericia og medlem af naturrådet.
- Det er rigtigt, at vi har talt med Energinet, og når gasledningen nu skal ligge hen over bunden, så opfordrede vi dem til at dække den til med skærver. Det ville skabe et fantastisk stenrev, som, vi ved, har en god effekt på livet i Lillebælt. Beskeden var klar, at det var for dyrt, siger Christian Bro.
Mens Miljøstyrelsen behandler den sidste del af Energinets ansøgning om at dumpe, så bliver de første store læs slam smidt ud på klappladsen. Hvis Miljøstyrelsen siger ja til yderligere 100.000 kubikmeter og siden accepterer, at Kolding Kommune sejler 360.000 kubikmeter til klappladsen, så er det alt i alt 600.000 kubikmeter der i år og næste år skal klappes.
Spørgsmål til ministeren
Løsgænger Karsten Byrgesen spurgte allerede for knap 14 dage siden miljøminister Lea Wermelin (S) om hendes holdning til klapning.
Han håber at få et klart svar på blandt andet sit korte og kontante spørgsmål om, hvorvidt ministeren er enig i, at dumpning af 600.000 kubikmeter slam, organisk materiale, sand og sten i havet ved Trelde Næs er skadeligt for havmiljøet.
Byrgesens spørgsmål til ministeren
- Er ministeren bekendt med, at dyre og plantelivet i Lillebælt forløbet – af ikke kendte årsager – er udfordret, og at bundfisk som f.eks fladfisk og torskefisk i realiteten ikke mere lever i bæltet?
- Er ministeren enig i, at dumpning af 600.000 kubikmeter slam, organisk materiale, sand og sten i havet ved Trelde Næs er skadeligt for havmiljøet?
- Er ministeren enig i, at byudvikling bør ske indenfor rammerne af og forståelsen for bæredygtig udvikling?
- Er ministeren enig i, at beskyttelse af havmiljøet går forud for økonomisk vinding (læs: hvis dumpning i havet er mere profitabelt end anerkendte bæredygtige løsninger på land)?
- Er ministeren enig i, at principperne i Cirkulær Økonomi også gælder i relation til dumpning af bygge- og konstruktionsaffald i havet, i relation til nyttiggørelse, hvor den enes affald bliver den andens ressource?
- Er ministeren enig i, at havet ikke skal betragtes som en losseplads?
- Er ministeren enig i, at dumping af affald som ovenfor beskrevet er en krænkelse af FN´s klimamål nr. 14 ”LIVET I HAVET”.
