Annonce
Danmark

Energistyrelsen om fleks-afregning: Solcelleejere overvurderer tabet

1300 solcelleejere har stævnet Energiministeriet igennem deres forening Denfo, fordi de mener, at overgangen til fleksafregning er et brud på en politisk aftale fra 2012. Foto: Kim Rune

I læserbreve og i kommentarspor hævder solcelleejere, at de mister beløb op mod 10.000 kroner årligt på overgangen til fleks-afregning. Men tab i den størrelsesorden kan slet ikke lade sig gøre, fastslår Energistyrelsen.

Beregning: Der er tale om en misforståelse, når solcelleejere i kommentarspor og i læserbreve skriver, at de mister beløb op mod 10.000 kroner årligt på overgangen til fleks-afregning. Sådan lyder forklaringen fra Energistyrelsen. Styrelsen fastholder, at den nye afregning vil koste den gennemsnitlige solcelleejer 200-500 kroner årligt.

- Mange solcelleejere har desværre misforstået beskeden med, at de overgår til afregning time for time. Det er kun en lille del af deres elregning, nemlig køb og salg af selve strømmen, som afregnes time for time. De har fortsat fritagelse for elafgift samt PSO på årsbasis. Tabet bliver derfor slet ikke i størrelsesorden op mod 10.000 kroner. Det kan jeg ikke se, hvordan skulle kunne lade sig gøre. Solcelleanlæggene har en maksimal kapacitet på seks kilowatt, og der er en begrænsning for, hvor meget de kan producere, siger Michael Madsen, der er fuldmægtig i Energistyrelsen.

Tabet på de 200-500 kroner for den gennemsnitlige solcelleejer skyldes ifølge Energistyrelsen to forhold. Den største ændring er, at solcelleejerne fremadrettet skal betale moms af den rå elpris, hver gang de tapper el fra det fælles net. Også selv om den strøm, de tapper, er strøm, deres eget solcelleanlæg har produceret tidligere på året. Før ændringen kunne solcelleejere om vinteren bruge gratis af den strøm, deres solcelleanlæg havde produceret om sommeren. De skulle kun betale moms af den strøm, de købte, som var udover deres egenproduktion.

Denne del af ændringen udgør ifølge Energistyrelsen 73 procent af tabet for den gennemsnitlige solcelleejer. Den sidste del af tabet sker, fordi det forventes, at der er forskel på den pris, solcelleejerne sælger deres strøm til, og den pris, de skal købe den til. Ifølge Energinets regneeksempel vil en solcelleejer skulle sælge sin strøm til såkaldt spotpris og købe til spotpris plus 10 procent.

Beregningen er lavet ud fra en analyse fra Energinet, hvor 1500 tilfældigt udvalgte solcelleejere fik målt deres forbrug og produktion i et år. Efterfølgende har Energinet brugt dataene til at undersøge konsekvensen af overgangen til fleks-afregning, som for langt de fleste altså vil ligge mellem 200 og 500 kroner i løbet af et år.

Annonce

Sådan udregner du dit tab

På Energinets hjemmeside kan du finde en beregning, der giver dig et skøn over, hvor meget overgangen til fleks-afregning kommer til at koste dig som solcelleejer.

Du skal hente excelarket under menupunktet "Konsekvensberegning" og indtaste dine egne tal for forbrug og produktion.

www.eloverblik.dk kan du se, hvor meget strøm dit solcelleanlæg sender til nettet, og hvor meget du selv henter fra nettet.

En familie, der årligt sender 3650 kWh på nettet og forbruger 7700 kWh fra nettet, vil tabe cirka 480 kroner årligt på den nye afregning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce