Annonce
Sport

Energy-assistent: Det bliver et skakspil

Esbjerg Energys assisterende træner, Thor Dresler, tror, det bliver et skakspil, når holdet møder Aalborg Pirates fredag aften.

OPTAKT: Når Esbjerg Energy fredag aften tager imod Aalborg Pirates i den anden semifinalekamp, bliver det formentlig lige så intenst og tæt som i den første kamp. Men Esbjerg Energys assisterende træner forventer også, at begge hold tager noget med fra første kamp, og retter det lidt til til anden kamp.

- Det bliver lidt et skakspil. Vi kender jo hinanden i forvejen og efter første kamp bliver der justeret lidt fra begge sider. Så må vi se, hvem der lykkes bedst med justeringerne, og hvem der udfører dem bedst, siger Thor Dresler.

I den første semifinalekamp havde Esbjerg Energy mange store chancer. Men holdet scorede ikke og endte med at tabe kampen 1-3. Derfor er det også noget af det, der skal justeres hos esbjergenserne.

- Der skal noget af det samme til som i sidste kamp. Spiller vi ti af den slags kampe, vil vi ikke tabe ti. Men et sted at starte er at score på nogle af vores chancer, siger han.

Annonce

Og så skal Esbjerg Energy-spillerne selvfølgelig også forberede sig på at møde et godt hold.

- Aalborg har et bredt hold. Det har mange gode spillere, og det har fire gode kæder. Aalborg er god til at spille med fart og er god i spilvendinger, altså når de vender pucken. Og så er de giftige i deres kontra, siger Thor Dresler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Indland

Henriette Zobel er død 

Annonce