Annonce
Sport

Energy fik kun et enkelt point med hjem fra Rødovre

Mathias Seldrup blev passeret fire gange i Rødovre, og Energy måtte nøjes med at tage et enkelt point med hjem. Arkivfoto: Chresten Bergh

Energy: Esbjerg Energy og Rødovre måtte ud i straffeslag for at finde en vinder i fredagens kamp. Rødovre var skarpest og kan sætte to point ind på kontoen. Esbjerg må nøjes med et enkelt.

Esbjerg Energy's træner, Mark Pederson, har tidligere i sæsonen talt om, at hans hold skulle blive bedre til at udnytte overtal og til at spille i undertal. I første periode mod Rødovre viste Energy, hvordan man i hvert fald ikke skal spille i undertal.

Energy kom bagud både 0-1 og 0-2 efter henholdsvis tre og 13 minutter. Begge gange var Energy i undertal, og begge gange var det David Suvanto, der scorede for hjemmeholdet.

Esbjerg Energy nåede at reducere ved Christian Wejse inden første pause, og midt i anden periode udlignede Mark Derlago.

Energy måtte dog endnu en gang gå til pause nede med et enkelt mål, efter Jonas Sass scorede til 3-2 for Rødovre med et minut tilbage af anden periode.

Energys Brett Bellemore var tvivlsom op til kampen og nåede ikke at blive klar. Til gengæld var der debut til klubbens nye center, svenske Kim Karlsson. Han var en af oplæggerne til 3-3-udligningen fem minutter før tid.

I overtiden faldt der ingen scoringer, og så måtte holdene ud i straffeslag. Her scorede Rødovre et enkelt mål og det var nok til at tage sejren.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Annonce