Annonce
Sport

Energy forlænger med rutineret Esbjerg-dreng

Sune Hjulmand, her med det traditionelle slutspilsskæg, glæder sig til at indvie den nye hockeyarena i Esbjerg, når slutspillet starter. Arkivfoto: Ludvig Dittmann

"Publikumsfavorit", "kulturbærer" og "Esbjerg-dreng" er nogle af de ord, som Esbjerg Energy selv bruger til at beskrive Sune Hjulmand. Den rutinerede forward har underskrevet en ny toårig kontrakt med klubben.

ISHOCKEY: For 14. sæson i træk er Sune Hjulmand klar til at skøjte ud på isen for Esbjergs bedste ishockeyhold, når den nye sæson om ikke alt for længe starter. Esbjerg Energy oplyser i en pressemeddelelse, at den 29-årige forward har underskrevet en ny toårig aftale.

Hjulmand fik debut på det daværende EfB Ishockey tilbage i 2005/06-sæsonen, og i den kommende sæson vil han højst sandsynligt runde 600 ligakampe for klubben. Det er tredjeflest af alle i ishockeyens historie i Esbjerg.

- Jeg er stolt af at have været med i så mange år, ikke kun ishockeymæssigt, men også mentalt, da det kræver hårdt arbejde hver dag. Men jeg føler, at jeg stadigvæk kan bidrage med en masse, og jeg elsker at spille ishockey, siger Sune Hjulmand.

Annonce

Mange år tilbage endnu

I sidste sæson spillede Hjulmand, der er fra Esbjerg og fik sin ishockeyopdragelse i Esbjerg IK, samtlige 64 kampe for Energy. I alt blev det til 13 point.

- Jeg har en forventning om, at jeg kan blive ved med at spille ishockey i mange år endnu, så derfor var der ingen betænkningstid hos mig ved at lave en toårig aftale med Esbjerg Energy - det er her, jeg ønsker at spille, siger han.

Han fortæller i pressemeddelelsen, at det ikke er afgørende for ham at lave en masse mål og assister, men at han vil udfylde den rolle, som træneren ønsker. Det er ofte at arbejde hårdt.

- Kroppen kan fortsat holde til det, og selvom jeg ikke er 21 år længere, så føler jeg stadig, at jeg lærer en masse hver dag - det er også dét, der driver mig, siger Sune Hjulmand.

- Det handler udelukkende om, at holdet får succes, og det tror jeg på, at vi får igen i år.

Ved siden af karrieren som ishockeyspiller arbejder Sune Hjulmand 28 timer om ugen som pædagogmedhjælper på Tjæreborg skole.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce