Annonce
Esbjerg Energy

Energy skriver kontrakt med Puffer

Esbjerg Energy får en hurtig canadier på isen i den kommende sæson. Arkivfoto: Michael Bager
Esbjerg Energy henter hurtig canadisk forward i norsk ishockey.
Annonce

ESBJERG ENERGY: Måske skal tilskuerne i Granly Hockey Arena i Esbjerg følge ekstra godt med i den kommende sæson. Der kan sagtens komme rigtig meget fart på.

I hvert fald forventer Energy, at det er en hurtigt forward, holdet kan præsentere til den kommende sæson.

Navnet er Craig Puffer. Nationaliteten er candisk, og han kommer til Esbjerg efter en sæson i den norske hovedstad, Oslo, hvor han har vist gode takter for Manglerud.

- Craig Puffer har spillet en enkelt sæson i Norge, hvor han leverede flot. Han er vokset op i et godt system med amerikansk junior- og universitetsishockey, som har skolet ham godt. Nu har han hentet erfaringer fra sit første år i europæisk ishockey og han præsterede som sagt flot i Norge, fortæller cheftræner Jason Jaspers fra Esbjerg Energy i en pressemeddelelse.

Puffer scorede ni mål og i alt blev noteret for 30 point i 29 kampe i GETligaen i Norge i sidste sæson.

- Jeg mener, at Craig Puffer med sine 25 år har en spændende alder for en ishockeyspiller. Unge spillere er altid sultne og er ofte drevet af ambitioner om at se hvor langt talentet rækker. Craig Puffer har speed, drive og demonstrerer den rigtige attitude og vilje til at gøre arbejdet både offensivt og defensivt, fortæller Energy-træneren.

- Craig Puffer er med sine 175 cm ikke nogen fysisk stor ishockeyspiller, men jeg mener ikke størrelsen er altafgørende for en forward. Jeg vil gerne tilføre Esbjerg Energy fart i spillet, og man kan spørge hvad en manglende fysik betyder offensivt, hvis modstanderne ikke kan fange ham? Og hvad fysik kan bruges til defensivt, hvis modspilleren er væk, funderer Jason Jaspers.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa For abonnenter

Afstandskrav er lempet: Skolerne er klar til næsten normale skoledage

Annonce