Annonce
Sydjylland

Engang bød pakkekalenderen på et stykke kul

Chokoladejulekalenderen er et hit hos rigtig mange børn og voksne. Her er det den klassiske billige version med mælkechokolade, men der findes adskillige versioner - for eksempel med lakridspiber, Toms chokolade og Johan Bülow-lakridser. Colourbox/Free

Strikkede kalendere og træsko med gaver til artige børn er med tiden blevet til chokoladekalendere, skrabekalendere og daglige nissegaver.

Nu begynder nedtællingen: 24 låger skal åbnes, kalenderlys skal brændes ned, og der skal følges med i julekalendere på tv. Børn og barnlige sjæle tæller ned til jul som aldrig før, men traditionen er langtfra ny. - Julekalendere i forskellige varianter har været med til at maksimere spændingen ved julen siden starten af 1900-tallet, fortæller Caroline Nyvang, der er seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling på Det Kongelige Bibliotek. Udbuddet af julekalendere, kalenderlys, pakkekalendere og adventsgaver er steget støt, i takt med at velstanden er vokset, og juleaften er blevet årets familiefest nummer et. Vi skruer tiden over 80 år tilbage: Juleaften havde efterhånden vundet indpas som en traditionsrig familiefest hos de fleste danskere. Især børnene glædede sig. - Vi kender de første papkalendere med låger fra 1930'erne. Det var sandsynligvis en tradition, der kom fra England. I starten var julekalenderne forbeholdt overklassen, siger Caroline Nyvang. De første kalendere havde små vers under hver låge. Senere kom der julekalendere med små, malede billeder som dem, vi kender i dag.

Annonce

Et lys i mørket

Under Anden Verdenskrig fra 1940-1945 opfandt danskerne endnu et redskab, som blev brugt til at tælle ned til juleaften: kalenderlyset. I de fem krigsår var vintertiden ekstra mørk for danskerne. Den tyske besættelsesmagt krævede, at Danmark var mørklagt fra solnedgang til solopgang. Alle husstande skulle dække vinduerne til, køretøjer måtte ikke have lys på, og gadelygterne skulle være slukkede. - Indenfor blev lys i forskellige afskygninger opprioriteret. Vi ved, at man begyndte at producere kalenderlys under besættelsen. Der er også eksempler på, at folk har lavet deres egne ved at tegne streger på stearinlys, siger Caroline Nyvang.

Kul og chokolade

I kølvandet på kalenderlysene kom pakkekalenderne, i takt med at danskerne efter krigen fik flere penge mellem hænderne. - Det forudsætter en vis velstand at kunne forlænge julen, så den varer en måned. Det havde man fået i 1950'erne og 1960'erne, hvor det blev muligt for den brede befolkning at give børn adventsgaver eller små pakker hver dag op til jul, siger Caroline Nyvang og fortsætter: - Nogle af de første pakkekalendere, vi kender, er hjemmestrikkede med små lommer til hver gave. I Sønderjylland satte forældre træsko i vinduet. Hvis børnene var uartige, lå der et stykke kul i træskoen om morgenen. Hvis de havde været artige, lå der en gave. I 1962 blev den første julekalender vist på DR. "Historier fra hele verden" bestod af 24 afsnit med tegnefilm og optagelser af børn i fremmede lande. Chokoladekalenderne ramte supermarkedernes hylder i 1980erne, og i 1994 kunne voksne for første gang købe en skrabekalender fra Tips. Siden er et utal af julekalendere kommet til. - Det er et nyt fænomen, at der er så stort et udvalg, som der er i dag. I tidligere tider, hvor man havde et mindre økonomisk råderum, end man har i dag, var det langtfra alle børn, der fik en julekalender, siger Caroline Nyvang.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener om Radio24syv: Man kan både vinde og tabe udbud

Når det offentlige sender opgaver i udbud, ligger det i sagens natur, at man som byder både kan vinde og tabe. Og det er også naturligt, at når en udbudsperiode udløber, risikerer det firma, der hidtil har løst opgaven, at tabe kampen om et nyt udbud. Men de selvfølgeligheder anfægter ikke de mange tilhængere af Radio24syv, der er dybt skuffede og vrede over, at radiokanalen ikke kan fortsætte efter denne måneds udgang. Lukningen af Radio24syv bliver af kritikere set som politikeres bevidste forsøg på at stoppe en kanal, der har lavet magtkritiske nyheder og satire. Dette blev også af disse kritikere set som årsagen til, at det daværende borgerlige flertal besluttede, at det nye udbud af Radio24syvs sendetilladelse skulle føre til en radiostation med hovedsæde i provinsen. Radio24syvs ejere ønskede på de forudsætninger ikke at søge. Det vakte så stor kritik, at et politisk flertal reagerede med at beslutte et udbud af en internetbaseret DAB-kanal, som ville give Radio24syv en chance for at fortsætte. Men i et udbud hverken kan eller skal politikerne bestemme hvem, der skal løse opgaven. Det har det politisk uafhængige radio og tv-nævn under Kulturministeriet haft til opgave at afgøre. Nævnet valgte så tirsdag eftermiddag, at Radio24syv ikke får den opgave. Det var et chok for mange medarbejdere og lyttere af en station, der i løbet af otte år har revolutioneret taleradio i Danmark. Tak for det. Men det er forkert, at politikerne har lukket Radio24syv. Stationen har tabt til konkurrenten Radio Loud, som af Radio og tv-nævnet er vurderet til på en række opstillede kriterier at have indgivet det bedste bud. På FM-båndet er Radio4 med hovedsæde i Aarhus klar til fra 1. november at blive afløseren for Radio24syv. Radio4 er ejet af en række lokale og regionale medier, herunder Jysk Fynske Medier, hvis største dagblad er JydskeVestkysten. Også Radio4 må risikere at kunne tabe et eventuelt nyt udbud, når den nuværende sendetilladelse udløber om otte år. For den slags udbud kan man både vinde og tabe.

Vejen

Landmand opgiver strid om Skovgårdsvej: - Min retsbevidsthed er krænket

Vejen

Vejen Kommune vinder vigtigt slag om Skovgårdsvej: Har handlet efter bogen

Annonce