Annonce
Indland

Kommentator: Mette Frederiksen har genforenet rød blok

Det er lykkedes Mette Frederiksen at klinke de skår, som blev slået i rød blok efter Thorning-regeringen.

Med den regeringsaftale, som blev forhandlet på plads sent tirsdag aften, er det lykkedes den kommende socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksen at genforene rød blok.

Det vurderer direktør i Tænketanken Kraka og politisk kommentator Peter Mogensen.

- Det største i partiernes øjne er nok, at der er et rødt flertal, der kan arbejde sammen, siger Peter Mogensen.

Det er en bedrift, fordi regeringsgrundlaget for den tidligere socialdemokratiske regering med Helle Thorning-Schmidt i spidsen slog store skår i det røde samarbejde.

I regeringsgrundlaget fik De Radikale dengang trumfet igennem, at den økonomiske politik fra VK-regeringen skulle videreføres "i bredeste forstand".

- I 2011 var det jo en politik, der rent ud sagt lige så godt kunne være ført af den borgerlige blok, siger Peter Mogensen.

Mette Frederiksen har vurderet, at der også skal være noget rigtig socialdemokratisk i det her. Og det er det, som binder det sammen. Selvfølgelig kan de kokse, men nu er der nogle linjer, som menige socialdemokrater kan se sig selv i.

Udgangspunktet for den nye regering er en 18 sider lang tekst om den politiske retning de næste fire år.

Og selv om Socialdemokratiet også kommer til at betale en pris for regeringsmagten, har Mette Frederiksen måttet give færre indrømmelser, end man kunne have troet, mener politisk kommentator Hans Engell.

- Samlet set må man sige, at for Mette Frederiksen har det været et meget fint forløb, siger han og er ikke tilbageholdende med et udnævne den kommende statsminister som den store vinder efter 20 dage med regeringsforhandlinger.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Annonce