Annonce
Sport

Engelsk klubejer frygter konkursregn efter coronakrisen

Ed Sykes/Ritzau Scanpix
Hvis ikke der findes gode coronaløsninger i engelsk fodbold, vil mange gå konkurs, siger Huddersfield-ejer.
Annonce

Det er vist gået op for de fleste, at mange fodboldklubber lider økonomisk under den verserende coronakrise.

Men i hvert fald i England står det langt værre til, end mange måske tror. Det siger Phil Hodgkinson, hovedaktionær i fodboldklubben Huddersfield Town, til BBC.

Han anbefaler, at man hurtigst muligt kommer i gang med at beregne og finde løsninger på de økonomiske slag fra coronapandemien, som klubberne over hele landet vil blive ramt af.

- Dette problem handler ikke om, hvorvidt vi afslutter sæsonen eller ej. Det handler om, hvad der sker efter det, siger han til BBC.

Et er, at der er sendt hjælpepakker ud, som kan hjælpe klubberne, som har ligget stille siden marts, hvor landet lukkede ned.

Noget andet er, hvis der fortsat ikke må komme tilskuere på stadion, når der igen kan spilles fodbold i England, samt de mange udskudte udgifter mange hold kommer til at skulle afregne.

- Jeg kender til klubber, som stadig kun holder sig oven vande, fordi de udskyder lønninger, skatter og andre udgifter. Men de skal betale på et tidspunkt, siger Hodgkinson.

Han tøver ikke med at male fanden på væggen i forhold til fodbolden i England i den nuværende situation.

- Der er en helt reel og stærk sandsynlighed for, at hvis ikke der aftales noget nu inden for fodbolden, for at klubberne kan betale sine regninger og komme igennem perioden, indtil indtægterne kommer igen, så vil 50-60 klubber forsvinde, mener han.

Ifølge ham bør spillerlønninger i alle professionelle klubber i landet reduceres med 30-50 procent, indtil der igen må komme tilskuere på lægterne.

Huddersfield rykkede ud af Premier League i sidste sæson og frister nu en tilværelse i den tunge ende af tabellen i næstbedste række, The Championship.

/ritzau/

Læs nyheden hos BBC
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Fællessang i Over Jerstal Bypark

Esbjerg

Skulle besøge en veninde: Kørte galt i stjålet bil og efterlod den midt på motorvejen

Annonce