Annonce
Sport

Engelske klubber kræver større solidaritet i ny tv-aftale

Klubberne i de lavere divisioner er blandt andet utilfredse med de såkaldte faldskærmspenge, der udbetales til nedrykkere fra Premier League. Det skævvrider konkurrencen, mener klubberne. På billedet fejrer Watford tilbagevenden til Premier League efter kun en sæson på næstbedste niveau. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix
Ny milliardaftale om tv-rettigheder fastholder skæv fordeling af penge i engelsk fodbold, lyder kritikken.

Mens pengene fortsætter med at regne ned over den engelske Premier League i fodbold, er økonomien anderledes stram i ligaerne nedenunder.

I de tre lavere divisioner, Championship, League One og League Two, tager man skarpt afstand fra den nye tv-aftale, som Premier League præsenterede torsdag.

Det er stort set en forlængelse af den gældende aftale, som nu vil løbe frem til 2025. Dermed fortsætter en urimelig koncentration af penge til topklubberne, mener English Football League (EFL), der er de lavere divisioners organisation.

- Den vil fastholde status quo, som er en ubalanceret, ikke-bæredygtig og unfair økonomisk fordelingsmodel, der fortsat vil medføre alvorlige finansielle problemstillinger i hele fodboldpyramiden, lyder det i en pressemeddelelse.

Den nye tv-aftale indbringer Premier League et beløb svarende til 41 milliarder kroner mellem 2022 og 2025.

Den er blevet indgået med de eksisterende rettighedshavere - Sky, BT og Amazon, men eftersom rettighederne ikke er blevet sendt i udbud, kan den britiske regering i princippet blokere aftalen af konkurrencemæssige årsager.

Politikerne har dog været med på råd i forhandlingsforløbet og har ifølge Premier League accepteret, at man ikke har åbnet for nye rettighedshavere denne gang.

Til gengæld forpligter ligaen sig frem til 2025 til at sende ekstra 100 millioner pund til de mindre privilegerede lag i fodboldpyramiden. Det drejer sig om klubber i lavere divisioner, kvindefodbold og græsrødder.

Men det er slet ikke nok, lyder kritikken fra EFL.

- Vi anerkender regeringens forsøg på at øge solidariteten i forhold til klubberne i League One og League Two. Men der er brug for en grundlæggende genstart af sportens økonomiske model, skriver EFL.

Et konkret kritikpunkt er de såkaldte faldskærmspenge, der udbetales til de tre nedrykkere fra Premier League.

Pengene er tænkt som hjælp til at lette overgangen til en liga med færre indtægter. Men de skævvrider konkurrencen i den næstbedste række, lyder kritikken.

- Det er vores klare opfattelse, at faldskærmspengene ikke er en form for solidaritet. I stedet er det en præmie for nedrykning, samtidig med at de ødelægger konkurrencen.

- Det skal stoppes, og pengene skal i stedet geninvesteres til fordel for helheden og vores 72 medlemsklubber, skriver EFL.

/ritzau/

Pressemeddelelse fra EFL
Annonce
EfB For abonnenter

Peter Hyballa: Jeg må vide, hvem der er med mig, og hvem der er imod mig

Danmark

Fredagens coronatal: 1085 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Barejer oplever flere stoffer i nattelivet: Nu efterlyser han samarbejde med andre barer

Haderslev For abonnenter

Efterskolen satte hjerterne i brand: Ti år efter skal Laura og Frederik giftes

Tønder

Skiftedag: Kendt Tønder-kok i spidsen for nyåbnet restaurant i Skærbæk

Vejen

Bilentusiaster skynder sig langsomt: Lokal gruppe vil vise lir og lækre detaljer ved træf på Assersbølgård

Kolding For abonnenter

Han er firmaets mand og en "uddødende race": Nu kan revisor fejre 50-års jubilæum i samme virksomhed

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

EfB

Helsingør svækket til møde med EfB

Esbjerg

Jan vil boykotte hjerteklubben EfB efter træner-ballade: - Så længe ledelsen støtter en voldskultur, lægger jeg ikke en eneste krone i kassen

Danmark

Albert Dyrlund er død: Youtuberen drømte om opmærksomhed, men ville også gerne af med den

Aabenraa

16-årige pige fundet: Politiet var bekymret for hende

Aabenraa For abonnenter

Der er 51 år imellem dem: Biavl førte til venskab mellem Alexandra og Egon

EfB

Paul Conway holdt sit løfte til avisen: Nu er der kontakt mellem EfB og van der Vaart

Annonce