Annonce
Sport

England vrager Sterling efter strid med Liverpool-spiller

Carl Recine/Ritzau Scanpix
Der var tilsyneladende dårlig stemning mellem Raheem Sterling og Joe Gomez, da landsholdet mødtes mandag.

Den engelske kantspiller Raheem Sterling er blevet droppet fra truppen til EM-kvalifikationskampen mod Montenegro på torsdag. Det skyldes "uro" i træningslejren mandag.

Det oplyser Det Engelske Fodboldforbund (FA) sent mandag aften.

- FA kan bekræfte, at Raheem Sterling ikke vil blive taget i betragtning til torsdagens kvalifikationskamp til EM i 2020 mod Montenegro. Det sker som følge af uro på et privat holdområde på St. George's Park (FA's nationale fodboldcenter, red.) i dag. Han er fortsat en del af holdet, skriver FA i en udtalelse på sin hjemmeside.

I samme udtalelse siger landsholdstræner Gareth Southgate:

- Vi har truffet beslutningen om ikke at tage Raheem i betragtning til kampen mod Montenegro på torsdag.

- En af vores store udfordringer og styrker er, at vi har været i stand til at adskille klubrivaliseringer fra landsholdet. Desværre sad følelserne fra gårsdagens kamp stadig udenpå tøjet.

Søndag tabte Raheem Sterling og resten af Manchester City 1-3 til Liverpool i Premier League. Det betyder, at Liverpool har et forspring på ni point til City, der ikke længere er nummer to i tabellen.

Under kampen kom Sterling op at toppes med Liverpools Joe Gomez.

Sterling, der tidligere har spillet for Liverpool, skal have fortsat uenighederne med Gomez, da landsholdet mødtes mandag.

Ifølge The Telegraph har Raheem Sterling undskyldt over for Joe Gomez og resten af den engelske trup.

- Min fornemmelse siger mig, at dette er den rette beslutning, udtaler landstræner Gareth Southgate.

- Nu hvor beslutningen er truffet med opbakning fra hele holdet, er det vigtigt, at vi støtter spillerne og fokuserer på kampen torsdag aften.

/ritzau/

Annonce
FA''s udtalelse om Raheem Streling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce