Annonce
Billund

Engsøen bliver undersøgt: Den skal renses uanset prisen, mener Borgerlisten

Hvad vil det koste at rense Engsøen? Det skal en ny undersøgelse give svaret på. Prisen for undersøgelsen er en rund million kroner. Arkivfoto
Der var enighed i byrådet om, at der skal bruges én million kroner på en undersøgelse, som kan fastslå, hvad det vil koste at oprense Engsøen. Uanset konklusionen på den undersøgelse, skal pengene til en oprensning findes, mener Borgerlisten.

Grindsted: Billund Kommune vil bruge én million kroner på at finde ud af, hvad en komplet oprensning af Engsøen vil koste. Det nikkede hele byrådet tirsdag aften ja til, og det skabte især glæde hos Borgerlisten, der siden sin stiftelse har haft en oprensning af Engsøen blandt sine mærkesager.

Faktisk mener Borgerlisten, at Engsøen skal renses, uanset hvad den kommende undersøgelse ender med at konkludere.

- Jeg mener, vi skal finde den bedste og seneste forskning, så vi kan få renset søen op eller få lavet de tiltag, som eksperterne anbefaler. Det skal vi have iværksat hurtigst muligt, og jeg vil gå så langt som at sige, at vi skal have renset Engsøen uanset prisen, sagde gruppeformand Ole Marcussen.

Annonce

Engsøen

Grindsted Engsø er en kunstig sø anlagt i 1971-1972 i et tidligere engområde i Grindsted Ådal i den vestlige del af byen. Søen er på cirka 30 ha

.

Søen fungerede indtil 1998 som renseanlæg for overfladevand og lettere forurenet spildevand fra det tidligere Grindstedværket. Det medførte, at der er aflejret store mængder tungmetaller herunder kviksølv i bundsedimentet.

I 1997 ophørte tilledningen af spildevand, og der er siden kun tilført grundvand og åvand til søen.

I dag er det dog stadig forbudt at bade i søen.

Kan ikke løfte opgaven alene

I samme vending erkendte Ole Marcussen dog, at en pris for en total oprensning af Engsøen efter al sandsynlighed vil blive højere, end kommunen selv kan håndtere.

- Det er ikke en opgave, vi kan løfte alene. Vi kan starte den, som vi gør nu, men det er staten, der skal løse den. Det har vi ikke økonomien til i hverken kommunen eller regionen, sagde han.

Borgerlisten har ved adskillige lejligheder forsøgt at få afsat penge til en undersøgelse af Engsøen i de årlige budgetforhandlinger. Det er aldrig blevet til noget, men nu er det altså et enigt byråd, der går ind for at finde ud af, hvad en oprydning vil koste. Ifølge borgmesteren er det helt essentielt at kende prisen og forudsætningerne, selvom kommunen ikke selv vil være i stand til at rense søen.

- Vi skal videre ind til staten og miljøministeren for at snakke om denne sag. Derfor er det meget væsentligt, at vi ved, hvad det koster at rense søen op, og hvordan man kan gøre det. Derfor glæder det mig meget, at vi er kommet så langt, lød det fra borgmester Ib Kristensen (V).

Trods vedtagelsen er der dog lang vej igen.

- Det er vigtigt, at vi ikke bilder folk ind, at der kommer til at ske en masse i morgen, lød det fra Kris Jensen Skriver (S).

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce