Annonce
Kultur

Engsøløbet holder flyttedag: Nu på en torsdag

Engsøløbet er et populært motionsløb. I år holder løbet flyttedag og vil finde sted en torsdag aften. Arkivfoto: Martin Ravn
Det traditionsrige motionsløb, der sender løberne en tur rundt om Engsøen, vil i år finde sted en torsdag aften.

Grindsted: Når den 45. udgave af Engsøløbet om nogle måneder finder sted, kommer der til at ske en markant ændring. Løbet vil selvsagt stadig bestå af en tur rundt om Engsøen i Grindsted, men denne gang bliver det på en torsdag aften, at startskuddet kommer til at lyde. Mere præcis bliver det torsdag den 11. juni klokken 18.30, at de mange løbere bliver sendt ud på den syv et halvt kilometer lange tur rundt om søen.

Sidste år forsøgte arrangørerne med en begynderrute på to kilometer. Det viste sig at være en så stor succes, at det vil blive gentaget i forbindelse med årets løb.

- Der var mange, der syntes, at det var en god ide, og det er jo altid rart, når nye tiltag bliver taget godt imod, siger Jan Poulsen, der er formand for AK Heden, som arrangerer Engsøløbet.

De, der ser frem til den fulde løbetur rundt om søen, kan selvfølgelig stadig løbe den. Det er denne tur, der er omdrejningspunktet for hele arrangementet.

- Vi har selvfølgelig også den klassiske 7,5 kilometer distance på programmet - som i de foregående 44 løb. Det er den rute, som mange tusinde deltagere gennem årene har løbet, siger Jan Poulsen.

Annonce

Tilmelding via hjemmesiden

Tilmeldingen til årets udgave af Engsøløbet kan ske via løbets hjemmeside, der har adressen www.engsolobet.dk.

Hold på flere end 10 deltagere kan få en speciel kode, inden de tilmelder sig. De kan sende en mail på info@engsolobet.dk inden tilmelding.

Åben for tilmelding

Sidste frist for at tilmelde sig løbet er den 1. juni, og Jan Poulsen understreger, at der ikke vil blive taget imod eftertilmeldinger, ligesom det ikke vil være muligt at tilmelde sig på dagen. Han opfordrer derfor til, at de, der ønsker at deltage, hurtigst muligt klikker ind på løbets hjemmeside og får sig tilmeldt.

- Der er åbent for tilmeldinger til løbet, og det foregår via vores hjemmeside. Hvis man bare deltager for sig selv, kan man lige så godt få tilmeldingen klaret nu. Har man planer om at samle et hold, så har man også tid nok til at få klaret dette, siger Jan Poulsen.

Sidste år stillede knap 500 løbere til start i Engsøløbet, der har både start- og målstreg ved Lynghallen.

Det er Den Jyske Sparekasse, der er hovedsponsor for løbet - præcis som den har været det i mere end 40 år.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv - og ikke mindst pas på andre

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Danmark

Lyt med: Har EU spillet fallit under corona-krisen? Nej, EU ender som sejrherre, siger ekspert

Annonce