Annonce
Haderslev

Enhedslisten: Økonomiudvalgets udtalelse var ufærdig og ensidig

Haderslev Jobcenter ligger nær havnen med Lidl som genbo. Foto: Jacob Schultz
Sent torsdag aften sendte bestyrelsen i Enhedslisten Haderslev en pressemeddelelse ud om, at de tog klart afstand fra økonomiudvalgets udtalelse om arbejdsmiljøet på jobcentret.

Enhedslisten i Haderslev er ikke enig i ordlyden af mandagens udtalelse fra økonomiudvalget om arbejdsmiljøet på Jobcentret og især Mogens Rerup andel heri. Det skriver partiets bestyrelse i en pressemeddelelse.

- Vi ønsker, at det står helt klart og tydeligt, at Enhedslisten Haderslev ikke er enig i økonomiudvalgets udtalelses ordlyd, skriver bestyrelsen, der tæller Claus Larsen der sidder i byrådet, Heidi Kjær, Pernille Knudsen, Mathias Christiansen, Torben Jensen og Svend Brandt, der pt. er på orlov fra byrådet.

I pressemeddelelsen står endvidere:

- Den (udtalelsen, red.) er faktuelt forkert, det ses blandt andet ved at opfordre til at stoppe, hvis Mogens Rerup vil arbejde uden fuldmagt. Den skal han ikke have.

Årsagen til, at Mogens Rerup kan agere uden fuldmagt skal findes forvaltningsloven af 4. december 1986, hvoraf det fremgår, at for eksempel advokater, socialrådgivere og andre i betroede stillinger ikke behøver en fuldmagt, når de som partsrepræsentanter underskriver sig med deres stillingsbetegnelse. Ankestyrelsen i en skrivelse den 5. juni 2019, at det var tilfældet med Rerup, og siden har styrelsen heller ikke anmodet om fuldmagt.

Annonce

Amatøragtig sagsgang

Enhedslisten mente dertil, at skrivelsen fra byrådet var meget ensidig i forhold at beskrive de udfordringer der er på jobcentret.

- Vi har givet udtryk for, at vi gerne ville være med til at se på en udtalelse. Når den færdige udtalelse lå klar, skulle vi have den til godkendelse. Vi har ikke godkendt udsendte udtalelse! Vi har aldrig og vil aldrig, være medansvarlige for nuværende udtalelse. Vi føler os trukket ind i denne udtalelse. Der er i vores øjne tale om et klart tillidsbrud, der selvsagt er skuffende i et udvalg hvor godt samarbejde er helt nødvendigt for at vi kan give den bedst mulige service til Haderslevs borgere. Der er tale om amatøragtig sagsgang som vi selvsagt ikke vil være en del af, lyder den barske formulering fra Enhedslisten.

Enhedlisten satte også spørgsmålstegn ved, hvorfor det hastede at få udtalelsen sendt ud:

- Udtalelsen virker som et forhastet ufærdigt stykke arbejde, der aldrig burde have set dagens lys. Blev den forhastet sendt ud, uden formuleringerne var til endelig godkendelse i Økonomiudvalget, da der pludselig kom en åben skrivelse fra en tidligere medarbejder, der satte fokus på ledelsen? Ville man fjerne fokus fra den? Eller hvorfor kom den ikke til endelig godkendelse i udvalget, før den blev sendt rundt?

Enhedslisten slutter pressemeddelsen på den store klinge:

Vi har tydeligvis ledelsesmæssige og arbejdsmiljømæssige udfordringer på jobcentret, der i den grad skal løses. Det skal man også have fat på. At fjerne Mogens Rerup fra ligningen er ikke løsningen på udfordringen, det er meget naivt at påstå. Løsningerne kræver en stor indsats, både lokalt og nationalt. Det vil Enhedslisten meget gerne være med til at knokle for.

Ved middagtid fredag sendte H.P. Geil en mail til JydskeVestkysten, hvoraf det fremgik, at arbejdsmiljøet på Jobcenter Haderslev skal under lup og undersøges af et eksternt firma.

Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Politiet i opråb: Uklare GDPR-regler forsinker opklaring af kriminalitet

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Studerende føler sig tvunget i praktik på trods af coronafrygt: Takker man nej, må man tage orlov

Annonce