Annonce
Aabenraa

Enhedslisten efter kritik fra ombudsmanden: Det var det, vi sagde

Jens Bundgaard og Enhedslisten advarede imod den nuværende kommunikationspolitik, minder han på. Arkivfoto: Claus Thorsted

Det kommer ikke bag på Enhedslistens Jens Bundgaard Nielsen, at Folketingets Ombudsmand er kritisk over for Aabenraa Kommune. Sammen med SF stemte hans parti som det eneste imod den nuværende kommunikationspolitik.

Aabenraa: Da den aktuelle kommunikationspolitik i Aabenraa Kommune blev vedtaget i 2016, var der 29 af byrådets 31 medlemmer, der stemte for den. SF og yderligere ét af oppositionspartierne stemte imod. Det er ikke glemt i dag.

- Enhedslisten stemte i sin tid imod vedtagelsen af kommunikationspolitikken, fordi vi netop oplevede, at den var åben for fortolkninger, og at det i konkrete sammenhænge kunne føre til uhensigtsmæssige reaktioner i forhold til kommunens ansatte og deres tillidsrepræsentanter, siger Jens Bundgaard Nielsen, Enhedslistens enlige byrådsmedlem.

- Mit indtryk er, at der både blandt ledere, fagpersoner og tillidsrepræsentanter udvises en betydelig grad af forsigtighed i forhold til at udnytte retten til at ytre sig. Det viser de senere års landsdækkende undersøgelser jo også, mener Jens Bundgaard Nielsen.

Annonce

Kandidat: Et wakeupcall

Også den nyvalgte socialdemokratiske folketingskandidat Theis Kylling Hommeltoft har deltaget i debatten om de ansattes ytringsfrihed i Aabenraa Kommune. Han lægger ikke skjul på, at han synes om, hvad han læser i redegørelsen fra Folketingets Ombudsmand.

- Det er kun godt, at vi hver især kan stille os kritisk over for de beslutninger, som strider imod vores faglighed, siger Theis Kylling Hommeltoft.

- Det må være et "wakeupcall" for kommunen, at ombudsmanden anser tolkningen af ordlyden i kommunikationspolitikken som meget kritisabel. Det ville klæde kommunen at italesætte den fejl. Især over for dens ansatte, så der ikke er nogen udvikling, der går tabt på grund af den frygt, det her må have skabt i organisationen, mener Theis Kylling Hommeltoft.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

3F Kolding er uforstående over for at Danfoss flytter fabrik til Polen

Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce