Annonce
Danmark

Enhedslisten: Finansloven leverer ikke minimumsnormeringer

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Pengene rækker ikke til at indføre minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver, mener Pernille Skipper.

Der skal indføres fuldt indfasede minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver i 2025.

Det er S-regeringen, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet blevet enige om i forbindelse med aftalen om finansloven for 2020.

Den blev præsenteret mandag aften.

Men Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, er ikke helt tilfreds, når det kommer til aftalen om minimumsnormeringer, som var et stort politisk emne i valgkampen.

- Det er målet, at vi skal nå minimumsnormeringer i 2025. Men det er også velkendt, at det kan man tælle på mange forskellige måder.

- Jeg mener ikke, at vi kan levere det, som vi opfatter som minimumsnormeringer med den ramme, der er afsat, sagde Skipper mandag aften, da aftalen blev præsenteret.

I 2020 afsættes der 500 millioner kroner, 600 millioner kroner i 2021, 800 millioner kroner i 2022, 1,2 milliarder kroner i 2023, 1,4 milliarder kroner i 2024 og 1,6 milliarder kroner i 2025.

Målet er, at der fuldt indfaset skal være tre børn per voksen i vuggestuer og seks børn per voksen i børnehaver. Den konkrete model skal forhandles på plads i fagministeriet til næste år ifølge aftalen.

- Vi kan levere et rigtig godt løft, tilføjede Skipper dog.

- Der kommer mange flere voksne i institutionerne allerede næste år. Det er vi meget enige om, at det er et godt og vigtigt resultat at vise de mange forældre og ansatte - og ikke mindst børnene - der har kæmpet for at få forbedringer.

- Men jeg mener også, at der skal mere til, hvis vi skal kunne sikre, at når man åbner døren ind til en stue i hvilken som helst børnehave i Danmark og der er 12 børn, så er der også to voksne, sagde Skipper og tilføjede, at der er brug for at øge rammen yderligere.

Mere optimistisk lød det fra SF-formand Pia Olsen Dyhr mandag aften.

- Jeg er glad. I dag skriver vi faktisk danmarkshistorie. Vi sikrer børnene rettigheder, nemlig ved at lave minimumsnormeringer, sagde Olsen Dyhr.

Finansminister Nicolai Wammen (S) mener i lighed med Olsen Dyhr, at der indføres minimumsnormeringer med aftalen.

- Ja, det mener jeg, at vi gør, når den er fuldt indfaset i 2025, sagde han mandag aften.

Han svarer ikke på, om det konkret betyder, at de i alle institutioner i Danmark får glæde af minimumsnormeringer. Eller om det eksempelvis blot er et gennemsnit i kommunen.

- Jeg kan sige, at der er sat penge af til, at man i de danske kommuner kan lave minimumsnormeringer i daginstitutionerne, sagde Wammen.

Venstres børneordfører, Ellen Trane Nørby, mener ikke, aftalen sikrer minimumsnormeringer. Pengene rækker kun til en ny pædagog i hver tredje daginstitution, mener hun.

- De penge, der er afsat i dag, er jo på ingen måde noget, børnene på rød stue får glæde af i morgen, som aftalepartierne ellers forsøger at give indtrykket af.

- I 2025 er de børn, der går i institution i dag, for længst startet i skole, siger hun i en skriftlig kommentar.

/ritzau/

Annonce
Se finanslovsaftalen på Finansministeriets hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce