Annonce
Danmark

Enhedslisten får ny EU-politik: Krav om EU-exit nu og her droppes

EU-parlamentariker Nikolaj Villumsen og tidligere politisk ordfører Pernille Skipper fra Enhedslisten var blandt forslagsstillerne til forslag om ny EU-politik, der blev vedtaget. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Enhedslisten vedtager EU-politik med fokus på at forandre EU indefra frem for ønske om udmeldelse her og nu.

Enhedslisten har på partiets årsmøde lørdag vedtaget en markant anderledes EU-politik.

Væk er krav om dansk udmeldelse af EU her og nu. Udmeldelse skal ikke længere være et mål i sig selv. I stedet er plan A, at EU skal ændres indefra.

Det står klart efter tre afstemningsrunder, hvorefter venstrefløjspartiets nye EU-politik blev en realitet til klapsalver i Valby fra de over 300 delegerede.

Annonce

Ud af i alt fire forslag blev et forslag stillet af blandt andre tidligere politisk ordfører Pernille Skipper og EU-parlamentariker Nikolaj Villumsen valgt.

Der er dermed sket et nybrud i Enhedslisten politik, hvor kravet om øjeblikkelig EU-exit har været en del af programmet siden partiets grundlæggelse i 1989.

I det nuværende principprogram lyder det, at Enhedslisten er ”stærke modstandere af EU og støtter en dansk udmeldelse såvel som en nedlæggelse af EU og oprettelsen af et socialt og grønt demokratisk samarbejde i stedet”.

Men sådan har praksis ikke været de seneste år, og derfor glæder den nye EU-politik Nikolaj Villumsen. Han blev i 2019 valgt til Europa-Parlamentet som den første for Enhedslisten nogensinde.

- Nu har vi en situation, hvor vores principprogram er tilpasset vores daglige praksis, siger han.

Det vedtagne forslag mener også, at EU kan skabe "progressiv forandring".

- Jeg har været med til at forhandle en vejpakke på plads, der har skabt bedre forhold for millioner af chauffører på europæiske landeveje. Det er lige Enhedslistens politik at skabe bedre forhold for lønmodtagerne og bekæmpe social dumping, siger Villumsen som et eksempel.

Trods de mere positive EU-toner kan udmeldelse dog stadig komme på tale, hvis det bliver nødvendigt, lyder det i den nye EU-politik.

- Hvis EU forandrer sig i en ekstremt centralistisk retning, eller vi ser nogle af de meget ubehagelige højrekræfter, som Viktor Orbán i Ungarn, får magten i EU. Så er det en ny situation. Og så tror jeg mange danskere vil sige, at vi må forholde os til det.

Den grundlæggende EU-kritik bevares også.

- Vores forslag betyder ikke, at vi skal være blinde for det demokratiske underskud, der er i EU i institutionerne og traktaterne. Men vi skal bruge den spillebane, det er, lød det fra Pernille Skipper op til årsmødet.

I den afgørende afstemning vandt forslaget fra blandt andre Skipper og Villumsen med 157 stemmer mod 155 stemmer til et forslag fra hovedbestyrelsen. De to forslag mindede meget om hinanden.

Tidligere lørdag blev to andre forslag forkastet. Først blev det mest EU-venlige forslag af de fire stemt ud, inden det mest kritiske EU-forslag røg ud i anden runde. Det forslag mindede mest om den nu forrige EU-politik i partiet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Nedgravet lig fundet i kolonihaveområde og tre personer fængslet: Det ved vi om den uhyggelige drabssag

Esbjerg For abonnenter

Thomas' fingre var smeltet ind til senerne, men nu har han sagt farvel til førtidspension: Jeg vil hellere arbejde i mit eget firma

Varde For abonnenter

Chokeret Julie tog sig af dement kvinde, der gik forvirret rundt i midtbyen og ledte efter kørelejlighed til grænsen: - Jeg fik at vide, at jeg bare skulle lade hende gå

Kultur For abonnenter

Duran Duran kæmpede forgæves mod festivalkulden: Simon Le Bon kunne tø sin stemme op men ikke publikum

For abonnenter

Nødråb fra virksomheder: Vi ved ikke, om vi kan få råvarer om en måned. Eller hvad de koster. Og om leverandøren findes om et år

Kolding

Henrik fandt 43-årig formodet drabsoffer gennembanket kort før han forsvandt: - Der må være nogle, der har været meget sure på ham

Kolding For abonnenter

Efter drabet på 22-årig kvinde: Nu vil Kate bare gerne væk fra stoffer og utryghed på Violvej

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Klimakamp ved køledisken: Klimamærker guider Kvicklys kunder til mere klimavenlige indkøb

Sydjylland

André gav sin mobber et knæ i ansigtet: Blev første gang smidt ud af skolen i 3. klasse - nu vil han lægge årti med vold og stoffer bag sig

Endnu en havørn fundet død med hagl i kroppen, men ingen ved, hvorfor eller hvem der gør det: - Det er noget forbandet svineri

Billund

Barn kørt ned af bil: 72-årig kvinde overså formentlig sin vigepligt

Aabenraa For abonnenter

Pia og hele byen knokler for kæmpe gul Tour-fest: Nu skal landsby på verdenskortet

Kolding

Dreng med autisme tog fra Gentofte til Kolding for at komme i praktik: Her ville firma godt give Noah en praktikplads

Annonce