Annonce
forside

Enhedslisten: Nu vil de andre også frede de små skoler

Man skal ikke bare passe på skolebørnene, men også på deres skole, mener Enhedslisten, der er meget tilfreds med at flere nu vil sikre små skoler. Arkivfoto

Valgkampen har gavnet kampen for de små skoler. I hvert fald oplever Enhedslistens Johnny Zaar uventet opbakning til at fastholde dem, og det er han glad for.

Ringkøbing-Skjern: Lykken er en lille skole.

Det mener Enhedslistens Johnny Zaar, hvis parti har det som en mærkesag af få afskaffet det kommunale mindstemål på 75 elever i en folkeskole, som blev politisk vedtaget af et enigt byråd for en del år siden.

De små skoler er nemlig en vigtig brik, når der skal holdes liv i de mindre landsbysamfund.

De ekstra penge til at drive de små skoler er godt givet ud, fordi man med en skole både kan fastholde og tiltrække nye borgere, mener partiet.

Derfor glæder Johnny Zaar sig over, at der nu tegner sig en massiv politisk opbakning til at lave om på den omdiskuterede 75-elevers regel.

Det viste sig blandt andet til Dagbladet og partiernes vælgermøde tidligere på ugen, hvor alle med undtagelse af Venstre erklærede sig parat til at lave om på reglen. Man er nødt til at have geografi som et af parametrene, fremhæver flere.

- Det kom faktisk bag på mig, at der var så stor opbakning til at lave reglerne om og se på andre kriterier. Jeg er ikke i tvivl om, at der nu er opbakning til at frede de små skoler. Der må være nogen, der er vågnet op i valgkampen, og det vil vi selvfølgelig holde dem op på efter valget, siger han.

Hidtil har et flertal stået fast på at opretholde grænsen på de 75 elever. Men i løbet af valgkampen er stemningen altså skiftet.

- Jeg ville ønske, at vi kunne tage æren for det. Det kan vi nok ikke. Men det viser, at man skal blive ved med at presse på, siger Johnny Zaar.

De små skoler kan blive omdrejningspunkt for andre pædagogiske metoder, og dermed vil de ifølge Johnny Zaar blive attraktive på en ny måde.

- Selvfølgelig kan en skole blive for lille. Men så længe forældrene bakker op, så skal den overleve, fastslår han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Sønderjysk viceborgmester fortjener ros for sin kritik af partifæller

Ret skal være ret: Ejler Schütts kritik af et par af sine partifæller er både modig og fortjener respekt. Jeg har igennem årene været efter viceborgmesteren fra Dansk Folkeparti ved flere lejligheder. For eksempel da han i 2015 i ramme alvor mente, at militæret skulle sættes ind imod de vandrende flygtninge på den sønderjyske motorvej. Eller når han i flere tilfælde nærmest har zigzagget sig igennem de politiske debatter og behandlinger i byrådssalen med forskellige synspunkter til samme sag. Eller som dengang han i forbindelse med kommunalvalget i 2017 slog til lyd for, at Slesvigsk Parti skulle afholde sig fra at stemme i sagen om Fjordskolens flytning til Kruså med den begrundelse, at der var tale om et rent dansk anliggende. Her rystede selv partifæller på hovedet af viceborgmesteren. I DENNE UGE er det så Ejler Schütt, der fik nok af sine egne. Ikke af sine partifæller i byrådet – tværtimod. De fem DF-byrødder er nemlig gået samlet til angreb på to markante DF’ere: folketingsmedlem Søren Espersen og forhenværende MF’er Martin Henriksen. De to fremtrædende DF’ere slog i denne uge i JydskeVestkysten til lyd for, at Sydslesvig skal tilbage til Danmark – altså noget i retning af, som det var før 1864 … De tanker har medlemmer af Sydslesvigudvalget, hvor også Martin Henriksen sidder, kaldt både provokerende og tåbelige, og på lederplads i JydskeVestkysten i denne uge karakteriserede chefredaktør Mads Sandemann tankerne eller ønskerne fra de to DF’ere som ”respektløse”. EJLER SCHÜTT ER helt på linje. I JydskeVestkysten fredag og på jv.dk torsdag konstaterede viceborgmesteren: - De kan jo bare tage med op på Folkehjem. Dér hænger et kort over afstemningen i 1920, og det viser tydeligt, at grænsen går netop dér, hvor den bør gå. Schütt sigter på og angriber de to DF-landspolitikere med god grund. Som viceborgmesteren meget forståeligt undrende spørger: - Både Martin Henriksen og Søren Espersen siger samtidig, at det er urealistisk, at Sydslesvig bliver dansk. Jamen, hvorfor så overhovedet komme med de udtalelser. DER ER GRUND til at hæfte sig ved Ejler Schütts kritik af sine partifællers respektløse og mildt sagt meget besynderlige indspark i en debat, der ikke er. Og som heller ikke kommer til at være. Af to grunde: Dels er intern kritik ikke velanset i Dansk Folkeparti, og partimedlemmer får som minimum reprimander, når den slags sker. Dels er grænsen fastlagt én gang for alle ved folkeafstemningerne i 1920. Og flertallet for, at den del, vi i dag kalder Sydslesvig, skulle forblive som en del af Tyskland, var massivt. 80 PROCENT STEMTE tysk dengang, og man kunne spørge d’herrer Espersen og Henriksen, hvordan de forestiller sig, at befolkningen i Sydslesvig nogensinde skulle ønske at blive en del af Danmark? I stedet burde de som Schütt glæde sig over, at grænsen mellem Tyskland og Danmark er en af fredeligste i verden. Og i øvrigt notere sig, at det tysksindede mindretal nord for grænsen i dag ikke betragter sig selv som værende tyskere. Men som sønderjyder. Tak for kritikken af jeres egne, Schütt. Den tjener dig og din gruppe til ære. GOD WEEKEND

112

Se fotos og video: Publikum og presse blev bortvist fra flyopvisning

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];