Annonce
Indland

Enhedslisten udskyder krav om EU-afstemning efter brexitkaos

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Enhedslisten vil ikke kræve folkeafstemning om EU, før det britiske kaos har lagt sig, siger Pernille Skipper.

Som det sidste parti i Folketinget forlader Enhedslisten synspunktet om, at der bør udskrives en snarlig folkeafstemning, der kan sende Danmark ud af EU.

Det skriver Jyllands-Posten.

Dagen efter briternes beslutning i 2016 om at træde ud af EU krævede partiet ellers en exitafstemning i Danmark inden for et år.

Men nu erkender Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, at det var en fejl.

- Vi stiller ikke op med et krav om en folkeafstemning. Vi stiller i stedet op for at ændre EU indefra.

- Vi har lært af brexit, at der skal være en stor klarhed over, hvilke alternativer der er, før man foretager sådan en folkeafstemning, siger Pernille Skipper til Jyllands-Posten.

Først når Storbritanniens udtræden er overstået, og der er mere afklaring, vil partiet have danskerne til stemmeurnerne om EU-medlemskabet. Meldingen kommer forud for valget til Europa-Parlamentet den 26. maj.

Storbritannien træder efter den hidtidige plan ud af EU 29. marts. Torsdag har det britiske parlament imidlertid stemt for at udskyde brexit.

En udsættelse af brexit skal godkendes af EU's øvrige 27 medlemslande, før det kan blive en realitet.

Med Enhedslistens melding er det kun Nye Borgerlige og Folkebevægelsen mod EU, der ønsker en folkeafstemning her og nu.

Enhedslistens spidskandidat til europaparlamentsvalget, Nikolaj Villumsen, understreger, at partiet fortsat er EU-kritisk.

- Enhedslisten er grundlæggende kritisk over for EU's grundlag, og vi vil gerne have en folkeafstemning om Danmarks forhold til EU. Men det er en forudsætning for os, at der er klare alternativer, befolkningen kan tage stilling til.

- Vi har intet ønske om at kopiere brexit og det kaos, det har udviklet sig til. Derfor synes vi først, en folkeafstemning i Danmark er aktuel, når brexit er faldet på plads, siger han til Ritzau.

Nikolaj Villumsen forklarer blandt andet kritikken af EU med, at unionen står i vejen for den grønne omstilling i Danmark.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Annonce