Annonce
Esbjerg

Enhedslisten vil barbere borgmester-honorar

Sarah Nørris kalder det alt andet end rimeligt, at borgmestrene fik så kraftig en lønstigning samtidig med, at "en lang række borgere som følge af diverse reformer, såsom kontanthjælpsreformen, rammes hårdt økonomisk". Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard

Enhedslistens byrådsgruppe foreslår, at honorar for bestyrelsesposter, som den kommende borgmester skal varetage, skal trækkes fra i borgmesterlønnnen. S og V har forskellig holdning.

Esbjerg Kommune: Den kommende borgmester for Esbjerg Kommune skal ikke kunne lægge diverse bestyrelseshonorarer oveni sin løn for at være borgmester.

Det mener Enhedslisten, der til byrådets møde mandag bringer den problematik op i byrådssalen.

- Vi foreslår at reducere borgmesterens faste vederlag med det beløb, borgmesteren modtager for bestyrelsesposter. Det var også, hvad Vederlagskommissionen anbefalede Folketinget sidste år, da man rådede til, at borgmesterlønningerne skulle hæves med hele 31,4 procent fra 1. januar 2018, men et folketings-flertal valgte ikke at følge dén anbefaling. Det betyder dog ikke, at kommunernes byråd ikke selv kan beslutte at modregne bestyrelseshonorar, siger byrådsmedlem Sarah Nørris (EL).

Annonce

Borgmesterløn


  • Det er Venstre, Socialdemokraterne, Radikale, Konservative og Liberal Alliance i Folketinget, som står bag den aftale, der betyder, at borgmestre og regionsrådsformænd får en lønstigning på 31,4 procent "svarende til forskellen mellem udviklingen i vederlagene siden 1994 og den faktiske lønudvikling på det kommunale og regionale arbejdsmarked", som det fremgår af aftaleteksten.
  • Lønstigningen træder i kraft 1. januar 2018 - altså efter kommunalvalget. I Esbjerg Kommune hæves borgmesterens løn fra 839.671 kr. årligt til 1.103.327 kr. årligt.

Vidt forskelligt

Sarah Nørris kalder det alt andet end rimeligt, at borgmestrene fik så kraftig en lønstigning samtidig med, at "en lang række borgere som følge af diverse reformer, såsom kontanthjælpsreformen, rammes hårdt økonomisk".

- Folketingsflertallets beslutning betyder jo nu, at borgmesterens løn nu når et meget højt niveau - langt over hvad størstedelen af borgerne må klare sig for. Der er simpelthen ikke rimeligt. Efter vores opfattelse er bestyrelses-opgaver en naturlig forlængelse af borgmesterjobbet - og er derfor allerede aflønnet en gang, mener Sarah Nørris.

Borgmesterkandidaterne fra de to største partier har vidt forskellige holdninger til forslaget fra Enhedslisten.

John Snedker (S) vil stemme for forslaget og går dermed direkte imod, hvad hans parti på Christiansborg mener. Her er man nemlig ikke enig med Enhedslisten, og kommunalordfører Magnus Heunicke (S) har udtalt, at det er en stor værdi for kommunerne, for erhvervslivet og skatteborgerne, når deres førstemand eller -kvinde påtager sig en ekstra opgave som medlem af forskellige bestyrelser.

Paradeforslag

- Jeg har politisk og principielt sympati for Enhedslistens forslag, og vi stemmer for det på byrådsmødet. Jeg synes, det er helt rimeligt, at vederlag, som man får for arbejde, man er udpeget til i sin egenskab af borgmester, modregnes i borgmesterlønnen, for jeg ser borgmesterposten som et samlet hele og betragter ikke det at være som borgmester som et arbejde, men som en opgave, man helliger sit liv til i en periode, siger John Snedker.

Venstres Jesper Frost Rasmussen betegner forslaget som "et populistisk paradeforslag, som partiet fremsætter landet over op til kommunalvalget":

- Jeg synes principielt, at man skal aflønnes for det arbejde, man udfører, og forslaget kan i praksis resultere i, at borgmestre landet over overlader pladser i bestyrelser, som det måske var bedre, de selv varetog, til andre. Der er rigtig mange situationer, hvor det giver god mening, at borgmestrene sidder i centrale bestyrelser, og det er rimeligt nok, at det honoreres, ligesom de øvrige medlemmer af bestyrelserne. Jeg synes ikke, vi skal indføre særaftaler, men læne os op ad Folketingets beslutning, ligesom da vi regulerede lønnen for byrådsmedlemmer, siger Jesper Frost Rasmussen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Flot karakterblad giver jubilæumslegat

Læserbrev

Dansksindede sydslesvigere skal lettere kunne blive danskere

Læserbrev: De skal ikke blive glemt! Sådan sagde den tidligere Venstre-statsminister Niels Neergaard for 100 år siden på Dybbøl. Hans ord står stadigvæk som en garanti for støtte, sammenhold og samarbejde mellem Folketinget og sydslesvigerne. Derfor var det kun naturligt, at den tidligere Venstre-regering i 2018 gjorde det lettere for dansksindede sydslesvigere at opnå dansk statsborgerskab. Dog er vi i Folketinget blevet gjort opmærksomme på, at der efter regelændringerne i 2018 er opstået en uholdbar situation. For som reglerne er på nuværende tidspunkt, bliver dansksindede sydslesvigere med bopæl i Danmark, der ønsker dansk statsborgerskab efter de lempede regler, stillet dårligere end hvis vedkommende er bosiddende syd for grænsen. Det går ikke, da vi gerne skulle have letforståelige og simple regler, så de dansksindede sydslesvigere bosat i Danmark har let mulighed for at blive statsborgere såfremt de ønsker det. Derfor har et bredt flertal i Folketinget nu ændret reglerne, så de er ens uanset om man bor på den ene side af grænsen eller ej. Her, 100 år efter genforeningen, fungerer området omkring den dansk/tyske grænse som et forbillede for hele verdenen. Jeg håber, at vi med dette lille skridt har gjort vores til, at samarbejdet og fællesskabet bliver endnu stærkere.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce