Annonce
Udland

Enhedslisten vil smide Tyrkiet ud af Nato for Syrien-offensiv

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Erdogan åbner døren for IS til Mellemøsten og Europa, og det skal have konsekvenser, siger Nikolaj Villumsen.

Den store militære offensiv, som Tyrkiet har indledt i det nordlige Syrien, bør få konsekvenser.

Det mener Nikolaj Villumsen, Enhedslistens medlem af Europa-Parlamentet, der opfordrer til, at landet bliver smidt ud af forsvarssamarbejdet i Nato.

- Jeg mener helt klart, at Erdogans (Tyrkiets præsident, red.) angreb på vores prodemokratiske og kurdiske allierede i kampen mod Islamisk Stat skal have konsekvenser, siger han.

Den militære aktion har været varslet i et stykke tid af den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan.

Området bliver kontrolleret af den kurdiske YPG-milits, der længe været en tæt allieret med USA i kampen mod Islamisk Stat.

Modsat mener den tyrkiske regering, at kurderne er en trussel og betragter den som en del af det forbudte Kurdiske Arbejderparti, PKK.

Både USA og Tyrkiet er ligesom Danmark med i Nato sammen med 29 andre lande.

- Konsekvensen af det, som Erdogan gør lige nu mod vores allierede i Syrien, er, at hundredtusinder mennesker trues af at blive jaget på flugt, siger Villumsen.

- Han åbner døren for Islamisk Stat til Mellemøsten og Europa. Det er fuldstændigt uacceptabelt. Jeg kan slet ikke forstå, at nogen kan få den idé, at det ikke skal have den konsekvens, at Tyrkiet ryger ud af Nato.

Den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), bør sætte foden ned og sige klart fra, lyder det fra parlamentarikeren.

- Jeg vil opfordre udenrigsministeren til at sige klart fra over for Erdogan og arbejde for, at EU smækker pengekassen i over for Tyrkiet, siger Villumsen.

- Derudover skal Nato tage konsekvensen og smide Erdogan på porten.

De seneste måneder har forsvarssamarbejdet mellem USA og Nato været oppe og vende flere gange.

I sommer meddelte USA, at Tyrkiet blev smidt ud af samarbejdet med at udvikle det nye kampfly F-35.

Samtidig fik Tyrkiet at vide, at det ikke længere kan købe F-35-kampfly. Det skete, efter at Tyrkiet havde købt et avanceret russisk raketsystem.

Rusland har en stor styrke stationeret i det vestlige Syrien for at støtte præsident Bashar al-Assads regime i Syrien.

- Virkeligheden er jo, at Tyrkiet koordinerer tæt med Rusland, siger Nikolaj Villumsen.

Nato blev oprettet i 1949 efter den kolde krig.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Små handelsskoler risikerer at miste udkantstilskud: Nu står flere til at gå i minus

Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Annonce