Annonce
Læserbrev

Enig med Ejler Schütt

Læserbrev: Der er faktisk enkelte punkter, hvor selv jeg ikke kan være uenig med Ejler Schütt.

Det gælder for eksempel, når han i sit læserbrev "Genforeningshaven har mistet sin identitet" skriver, at i et demokrati bestemmer flertallet, men der er ingen garanti for, at flertallet er de klogeste.

Der er såmænd heller ingen garanti for, at de folkevalgte politikere er de klogeste.

Hvor udlændinge skal testes på viden for at blive danske statsborgere, stilles der ikke tilsvarende krav om viden og klogskab til de politikere, som er sat til at styre vort land. Tankevækkende.

Men med hensyn til placeringen af mindemærket for H.P. Hanssen drejer det sig overhovedet ikke om klogskab. Det drejer sig om smag og hensyn og en hel masse andet.

Jeg er tilflytter til Aabenraa. Jeg har aldrig bemærket mindemærket eller Genforeningshaven. Det er et sted, som man bare kører forbi.

Derimod har jeg bemærket det meget smukke Folkehjem.

Når jeg kigger mig omkring ved Genforeningshaven, så ser jeg Føtex, Jysk osv. på den ene side og Lagkagehuset og 3F på den anden side. Ingen af de bygninger lå der, da Rigsdagen i 1947 forlangte mindemærket for H.P. Hanssen, statuen "Sønnen", placeret i Genforeningshaven.

Dengang var H.P. Hanssens Gade heller ikke så trafikeret med biler. Der var nok flere fodgængere og cyklister, som bemærkede statuen.

Måske ville de daværende rigsdagsmedlemmer have været enig med mig i, at den valgte placering ikke længere yder H.P. Hanssen den ære, som han fortjener. Fordi byrådsmedlemmer i Aabenraa ikke har formået at skabe attraktive rammer omkring Genforeningshaven, men tilladt byggeri, der ikke just forskønner byen.

Derfor tror jeg, at et flertal af de rigsdagsmedlemmer, som i 1947 bestemte, at statuen skulle placeres i Genforeningshaven, ville være helt enige i, at H. P. Hanssen ydes langt større ære ved at flytte mindesmærket hen foran Folkehjem.

Der er tale om tro, hverken viden eller klogskab.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Svenske coronadødstal kan være dobbelt så høje som hidtil antaget

Annonce