Annonce
Team Esbjerg

Enighed i Team Esbjerg-lejren: Alle gav alt, hvad de overhovedet havde

Team Esbjerg-cheftræner Jesper Jensen og hans spillere var på hårdt arbejde i Champions League-kampen mod Vipers Kristiansand. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Cheftræner Jesper Jensen var stolt af sit holds fight i den uafgjorte kamp mod Vipers Kristiansand. Fløjprofilen Marit Røsberg Jacobsen synes, det var helt forfærdeligt at sidde udenfor.
Annonce

HÅNDBOLD - JV I ESBJERG: Det gav et point.

Det kunne have givet to point, men Team Esbjerg-træner Jesper Jensen & Co. kunne også have stået tomhændede tilbage efter søndagens Champions League-gys mod norske Vipers Kristiansand.

- Jeg er glad og stolt. Spillerne gav alt, hvad de havde. Selvfølgelig er der en snert at ærgrelse, når vi nu har chancen. Desværre holdt det ikke hele vejen hjem, men der var fuld indsats hele vejen rundt.

- Når der er det, er det bare fantastisk at være en del af en holdsport. Så giver det virkelig mening, sagde Jesper Jensen.

27-27 mod Vipers betyder, at Team Esbjerg nu har tre point for fire kampe i Champions League, hvor i alt otte hold kæmper om at komme i top seks, der giver videre adgang i turneringen.

- Målet er selvfølgelig top seks. Som det ser ud lige nu, bliver det nok en kamp mellem Bietigheim, Krim og os om at komme væk fra de nederste pladser.

Annonce

En større rolle

Kaja Kamp fik en endnu større rolle på Team Esbjergs hold end normalt, da stregkollega Vilde Mortensen Ingstad måtte trække sig med en skade under opvarmningen.

- Jeg gør det sådan set bare så godt som muligt. Om jeg spiller på stregen, fløjen eller et andet sted er ligegyldigt. Jeg synes, at vi leverer en rigtig god fight, men selvfølgelig måtte Sonjas skud til allersidst meget gerne være gået ind, sagde Kaja Kamp.

Og lige om lidt skal Team Esbjerg altså være klar igen, når det på onsdag gælder ligakampen på udebane mod Aarhus United.

- Det handler om hurtigt at få depoterne fyldt op igen, sagde Kamp og gnaskede videre på et stort stykke banankage og skyllede efter med kakaomælk.

- Det er super vigtigt at vinde den kamp, og jeg synes i hvert fald, at vi kan tage meget med det her opgør.

Annonce

Plads på holdkortet

Om Team Esbjerg får Vilde Mortensen Ingstad og Marit Røsberg Jacobsen klar til den kamp, er uvist. Røsberg tør i hvert fald ikke love noget, selvom der i øjeblikket er rigtig god plads på holdkortet.

- Det går helt sikkert bedre med mit hoved og min nakke, og jeg vil rigtig gerne kunne spille på onsdag, men jeg kan desværre ikke love det. Til gengæld har jeg i hvert fald fundet ud af, at jeg ikke er ret god til at sidde udenfor. Det er slet, slet ikke til at holde ud, erkendte Marit Røsberg Jacobsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Statsministeriet indkalder til pressemøde om corona

Annonce