Annonce
Esbjerg

Enigt byråd har godkendt Fanøs budget for 2020: Klippekort, dagtilbud og skolen var i fokus

Det var et enigt byråd, der på trods af uopfyldte politiske ønsker, mandag godkendte det endelige budget for 2020. Arkivfoto: Ditte Irene Knudsen
Fanøs budget for 2020 blev til mandagens byrådsmøde underskrevet og godkendt af alle parter. Høringssvarene har Fanø Byråd inddraget i det reviderede budget, hvor særligt Fanø Skole og de ældres klippekortordning er blevet vendt og drejet.

Fanø: Budgettet for 2020 blev mandag aften endeligt fastlagt med en skriftlig og mundtlig godkendelse fra alle partierne.

Det sker efter, at JydskeVestkysten fredag kunne berette, at der var indgået bredt budgetforlig på Fanø. Venstre, Fanø Lokalliste, Socialdemokratiet, SF, Miljølisten og Alternativet havde underskrevet et budgetforlig, og Det Konservative Folkeparti havde mundtligt givet tilsagn.

Til mandagens byrådsmøde var der bred enighed om, at hele budgetforløbet har været en presset proces. Derfor var alle både glade og tilfredse med det endelige budget, der var blevet revideret siden første behandling.

- Jeg er rigtig glad for, at vi har fået vedtaget et budget, hvor hele byrådet står bag, siger borgmester Sofie Valbjørn, som af de andre politikere blev rost for sit utrættelige arbejde i budgetforhandlingerne.

Annonce

Budgettet på Fanø

På Fanø arbejder man med meget mindre tal end i andre kommuner, da befolkningstallet kun er knap 3500 indbyggere.

I budgettet for 2020 er der årlige udgifter for 226 millioner kroner og indtægter for 231 millioner kroner. I overslagsårene frem til og med 2023 er der hvert år et overskud på budgettet på 2-4 millioner kroner - undtaget det sidste år, hvor der er et underskud på 300.000 kroner. Det er vel og mærket før anlæg.

Bekymrede borgere

Under budgetforhandlingerne har kommunens borgere haft mulighed for at indsende høringssvar, hvoraf mange punkter er blevet berørt. Der er dog særligt tre områder, der er blevet vægtet højt. Et område er den manglende kompetencepulje på 250.000 kroner årligt fra 2020. Den blev indført i forbindelse med budgettet for 2019, fordi den skulle styrke pædagogernes uddannelsesniveau og normeringen i dagtilbuddene. Den pulje har byrådet nu fjernet fra budgettet.

- Dette princip fastholdes og prioriteres fortsat højt og finansieres af de forventede øremærkede midler til formålet i den kommende finanslov, forklarer byrådet i budgetteksten.

Skulle pengene ikke falde i forbindelse med finansloven, vil Byrådet forsøge at løse den økonomiske udfordring, det skaber.

Et andet punkt i budgettet, der bekymrede mange borgere, var Fanø skole. I flere af høringssvarene blev der lagt op til, at skolens pengepung ikke svarede til de krav og den kvalitet, man forventede. De bekymringer har Fanø Byråd lyttet til, og skolen kan derfor se frem til 136.000 kroner mere at gøre godt med årligt fra 2020.

Dertil kommer de ældre borgeres klippekortordning. Den giver borgerne en ekstra times hjælp om ugen, der for eksempel kan bruges på at komme til frisør. I det endelige budget forekommer der dog en nedprioritering, hvor klippekortet fra 2020 kun vil blive tilbudt til sårbare borgere og borgere uden netværk. De sparede penge går derimod til flere varme hænder til de ældre.

- Vi skal have endnu mere fokus på at få borgerne i spil. Det betyder, at de, der kan selv, skal selv, siger borgmester Sofie Valbjørn (Alt). Samtidig henviser hun til, at mange har pårørende, der kan løfte opgaverne, som klippekortordningen gør i dag.

Det er et motto, der de næste år kommer til at gøre sig gældende på mange områder på Fanø.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Team Esbjerg

Dagens gode nyhed: Esbjergs håndbolddronnning laver ny aftale - derfor forlænger Estavana Polman

Annonce