Annonce
Tønder

Enlige forældre står i kø til julehjælp: Nogle må gå skuffede derfra

137 familier i Tønder Kommune har indtil nu søgt om julehjælp - ansøgningsfristen udløber den 30. november. På landsplan vil rekord mange søge om julekurven, lyder vurderingen fra generalsekretær i Dansk Folkehjælp, Klaus Nørlem. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Rekordmange vil ansøge om julehjælp i år, vurderer Dansk Folkehjælp. Det er corona blandt andet en årsag til. Men det er ikke alle, der kan få hjælp.

Tønder Kommune: Så er det igen tid til juleoppyntning, gaveræs og hyggelige stunder sammen med familien. Men det er ikke alle, der ser lige meget frem til juletiden. For det er ikke alle, der har råd til det, der hører julen til - julemad og julegaver.

Flere og flere søger julehjælp, og hos Dansk Folkehjælp forventer man, at der i år vil være rekordmange, der søger om at få en julekurv til at holde jul for.

Sidste år søgte 139 familier i Tønder Kommune om julehjælp hos Dansk Folkehjælp. I øjeblikket lyder antallet på 137 ansøgere, men det er vel at mærke med en uge tilbage af ansøgningsfristen. Hos Dansk Folkehjælp forventer man, at der kommer flere til den sidste uge.

Annonce

- Det er helt klart, at vi kommer til at slå sidste års rekord – desværre, siger Klaus Nørlem, der er generalsekretær hos Dansk Folkehjælp.

Det er der ifølge generalsekretæren flere årsager til. For det første er der ifølge ham kommet flere forringelser på overførselsindkomster, der gør, at folk har færre penge mellem hænderne. For det andet er der flere, der er blevet bevidste om, at man kan søge om julehjælp, og som det tredje har corona en finger med i spillet, når det kommer til det høje antal af julehjælp-ansøgere.

- Det, vi kan se, er, at 5,1 procent af dem der ansøger i år har mistet jobbet under corona og er kommet på overførselsindkomst. Det svarer til 742 familier af dem der har søgt (i øjeblikket har 14.685 familier på landsplan søgt, red.). Deri ligger allerede en del af forklaringen på stigningen, siger Klaus Nørlem.

Ikke alle kan få

Men selvom der er flere, der ansøger, betyder det ikke, at der er flere, der kan få gavn af julehjælpen. Sidste år var der rekordmange, der modtog en julekurv, men det forventer Klaus Nørlem ikke vil ske igen i år.

- Det var et specielt år sidste år med julehjælp, hvor der var ekstra stor villighed til at hjælpe, fordi vi havde haft en lang periode med corona, og folk syntes måske, at der var brug for, at vi stod sammen i forhold til de svageste i Danmark. Nu er vi lidt tilbage til en normal hverdag igen, og folk har travlt, og selvom corona stadig spøger lidt, tror jeg, det bliver anderledes i år, siger han, siger han, og fortsætter:

- Vores udfordring har altid været, at selvom vi forsøger at løfte antallet af familier, vi hjælper, så er der altid nogle, vi kommer til at give et afslag.

På trods af det opfordrer Klaus Nørlem familier til at sende en ansøgning, hvis man opfylder kriterierne for at få en julekurv.

Kriterier som, at man skal være på overførselsindkomst, være enlig forsøger, have hjemmeboende børn under 18 år og have forsørgerpligten.

Annonce

Værdi af 1800 kroner

Det er landets kommuner, der gennemgår ansøgningerne, og som dermed kan kontrollere om ansøgningerne lever op til kravene. Men det betyder også, at der sidder sagsbehandlere, der kan gøre borgerne opmærksomme på, at de kan søge julehjælpen, forklarer Klaus Nørlem.

Julehjælpen består af julemad til en værdi af 800 kroner og gavekort til indkøb af gaver til familiens børn til en værdi af 1000 kroner.

På landsplan var der sidste år 15.069 ansøgninger til julehjælp - 14.401 modtog julehjælp. Der blev i alt samlet 18,7 millioner kroner ind.

Sådan støtter du med julehjælp

Ønsker man at støtte Julehjælp 2021, er der følgende muligheder, man kan gøre det på:

- www.folkehjaelp.dk

- MobilePay til 13 221

- SMS ”julegave” til 1999 og støt med 150 kroner

- Indsæt i bank på registreringsnummer:  5301, kontonummer: 0000 333 666, mrk. dit bidrag ”Julegave”.

Annonce
Tønder For abonnenter

Politiet kommer: Nu er lokalerne til ny nærpolitistation fundet

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Politi indfører nattelivszone for dømte personer i Kolding: Se hvor de ikke må vise sig

Kolding For abonnenter

29-årig mor dømt for at tæve kæreste med ledning og stikke ham med kniv: Nu er parret kærester igen

Aabenraa

Efter et hårdt første leveår med nedlukninger og restriktioner: Restaurant får stor hæder i førende dansk spiseguide

Esbjerg

Borgmestre raser efter besøg på Christiansborg: "Folketings-politikere befinder sig jo på en anden planet"

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

Erhverv For abonnenter

Prisbelønnet industrivirksomhed er gået konkurs: Nu skal den sælges til højestbydende for at redde arbejdspladser

Tønder

Ny politiekspedition åbner i Skærbæk

Esbjerg

Chaufførmangel, Brexit og covid-19 sender frisk fisk på skinner: Esbjerg-firma vil skære 40 procent af transporttiden

Skoleelever hjemsendes fra 15. december

Erhverv For abonnenter

Tre venner fra 3.g bag nyt iværksætterfirma: Vil skrotte karkluden og sæbe til rengøring

Kultur For abonnenter

Han overtager ansvaret for Nicolai Bio: Thomas var engang Danmarks yngste biografdirektør

Varde

Politiet beder om hjælp: 84-årig mand forsvundet fra plejehjem

Annonce