Annonce
Sport

Enmandshæren

Kevin Mensah føler sig i bedre form end nogen sinde og stiller store krav til sig selv. Men han erkender også, at holdet er skrøbeligt og reelt ikke aner, hvor det står før kampen i Viborg.

Det er eftersøgningstid i og omkring EfB.

Ledelsen søger efter en ny direktør.

Pressen søger efter navnet på den nye sportsdirektør - jeg må med skam erkende, at jeg ikke er kommet det nærmere end alle de gæt, andre også kommer med.

Træneren søger efter sin idealopstilling og har til kampen mod Viborg sat anfører Magnus Lekven på bænken for at gøre plads til Bjørn Paulsen.

Og holdet søger efter en målscorer.

Mens de tre første eftersøgninger formentlig vil tage noget tid for at nå et passende og frugtbart resultat, synes den sidste eftersøgning at være ret hurtigt overstået.

Det kan kun blive Kevin Mensah, der skal score målene.

Tilliden herfra er så ekstrem, at jeg ikke viger tilbage for at kalde ham énmandshæren - i simpel erkendelse af, at han har været involveret i alle de væsentlige offensive aktioner, EfB har præsteret i sæsonens to første kampe.

Men Mensah er ikke vild med den betegnelse.

- Nej, det er meget forkert. Kun hvis vi optræder stærkt som kollektiv, kan den enkelte komme til at præstere godt, mener han.

Godt så, den er købt. Det ville også have været mærkeligt, hvis Mensah havde stillet sig frem og sagt, at han er den eneste i hele verden, der kan lave mål for EfB. Sådan noget gør man bare ikke.

Men det er nu ikke, fordi han ikke har selvtillid, den gode Mensah. Den erklærede målsætning er 12 scoringer i denne sæson - det er udefra betragtet et ganske pænt antal, men omvendt heller ikke urealistisk. Han scorede seks mål i 16 kampe i sidste sæson, i denne sæson er der helt givet fuld spilletid,, hvis bentøjet holder.

Skaden er helt væk

- Jeg sætter overliggeren højt, fordi jeg tror på, at det kan lade sig gøre, siger Kevin Mensah, der glæder sig over, at fysikken endelig igen spiller med. Han har været knæskadet uafbrudt - mere eller mindre - siden skiftet i foråret 2015, men det er slut nu. Helt slut.

- Det er en god følelse at kunne bygge på til hver eneste træning i stedet for altid at skulle løbe og tænke på, om det nu går galt igen. Det lange skadesforløb falder tilbage på mig selv, fordi jeg var svag i muskulaturen, det sker aldrig igen, lover Mensah sig selv og alle os andre, der på EfB's vegne håber, at hans hurtigtløbende ben fungerer optimalt på mere permanent basis.

Det har de gjort i træningskampene, og det har de sådan set også gjort i de to første superligakampe. Det har ikke været prangende det hele, men det har i glimt været høj klasse, og Mensah ved, hvad han skal byde ind med.

- Jeg føler da et stort ansvar, fordi jeg har de evner og den hurtighed, jeg har. Jeg føler, at jeg skal gøre noget specielt, når jeg har bolden, og det pres har jeg det godt med. Jeg er ikke bange for at fejle, og det er sådan, at vi efter min mening skal optræde. Vi skal turde lave fejl, for hvis vi ikke gør det, kommer fejlene helt af sig selv.

Det lyder klogt. Det lyder indlysende. Og det lyder lidt, som den slags altid lyder før en kamp. Masser af fine intentioner, masser af høje ambitioner - men hvordan bliver det udmøntet på banen?

Det er det store spørgsmål for Kevin Mensah og for EfB. De står fredag aften over for en modstander, der også er kommet fra land uden point i de to første kampe, men selv om Viborg helt givet ikke strutter af selvtillid lige nu, mener Mensah nu, at hans gamle klub har det bedre mentalt end hans nuværende klub.

- Jo, jeg tror, vi er hårdere ramt på grund af det, vi oplevede i sidste sæson. Modgangen sætter sig i et hold, og vi kan mærke det overalt. Alle ser os som et hold, der ikke fungerer lige nu, og vi må bare indrømme, at det ikke er helt forkert, og det skal vi have ændret.

- Det gør man vel kun ved at vinde?

- Det er rigtigt. Sejre ændrer alt. Men det kan også være, at det vil være ok at komme på tavlen. Vi møder et hold på vores eget niveau, og det skal kunne ses på banen. Vi skal ikke tabe 4-0 til Viborg, siger Kevin Mensah.

Annonce

Jeg brugte nok ind imellem min skade til at undskylde, hvis jeg ikke præsterede godt nok. Det sker ikke igen.

Kevin Mensah EfB-spiller
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce