Annonce
Indland

Ensomme og udsatte modtager 1,4 millioner fra Smukfest

Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

To gange om året uddeler Smukfonden midler til projekter, der støtter kampen mod ensomhed og udsathed.

En række projekter og initiativer, der på forskellig vis arbejder for at hjælpe ensomme og udsatte, modtog fredag eftermiddag samlet 1,4 millioner kroner af Smukfonden.

Siden fonden blev oprettet i 2014, er der blevet uddelt mere end fire millioner kroner, og på årets Smukfest i Skanderborg uddeles altså knap halvanden million kroner mere.

Blandt modtagerne er projektet Broen, som støtter socialt udsatte børn og unge. De får blandt andet hjælp til kontingenter og udstyr til idræt eller andre fritidsaktiviteter. En anden modtager er The Back to Life Project, som hjælper mennesker med fysiske skader gennem genoptræningsforløb.

Ifølge talsmand for Smukfest Poul Martin Bonde føles det "top godt" at uddele Smukfondens midler.

- Vi støtter mange gode projekter. Og i år tømmer vi pengekassen og uddeler lidt ekstra, siger han på et pressemøde på festivalen.

Under sidste års festival uddelte Smukfonden 365.000 kroner. Men fonden har skruet op for donationerne, da Smukfest i år fejrer festival nummer 40.

Fonden uddeler støtte to gange om året. I januar i år blev en million kroner uddelt, hvoraf halvdelen gik til Hus Forbis projekt "Red røven", som nu hedder Tandfeen.

Smukfonden modtager hvert år 20 procent af Skanderborg Festivalklubs regnskabsmæssige resultat. Med virkning fra Smukfest 2015 donerer Royal Unibrew to kroner per liter solgt fadøl under festivalen i Skanderborg.

Det er Skanderborg Festival Klub, der arrangerer festivalen. Klubben ejer også alle værdier forbundet med Smukfest.

Fællesskab er en af klubbens værdier. Det fremgår også af vedtægterne.

- Hele idéen er, at Smukfonden skal støtte projekter, der arbejder mod ensomhed og udsathed. Fællesskabet skal støtte dem, der har ondt i fællesskabet.

- Tillykke til modtagerne, men også tillykke til fællesskabet og Skanderborg Festival, siger festivalens talsmand, Poul Martin Bonde.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce