Annonce
Indland

Ensomme og udsatte modtager 1,4 millioner fra Smukfest

Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

To gange om året uddeler Smukfonden midler til projekter, der støtter kampen mod ensomhed og udsathed.

En række projekter og initiativer, der på forskellig vis arbejder for at hjælpe ensomme og udsatte, modtog fredag eftermiddag samlet 1,4 millioner kroner af Smukfonden.

Siden fonden blev oprettet i 2014, er der blevet uddelt mere end fire millioner kroner, og på årets Smukfest i Skanderborg uddeles altså knap halvanden million kroner mere.

Blandt modtagerne er projektet Broen, som støtter socialt udsatte børn og unge. De får blandt andet hjælp til kontingenter og udstyr til idræt eller andre fritidsaktiviteter. En anden modtager er The Back to Life Project, som hjælper mennesker med fysiske skader gennem genoptræningsforløb.

Ifølge talsmand for Smukfest Poul Martin Bonde føles det "top godt" at uddele Smukfondens midler.

- Vi støtter mange gode projekter. Og i år tømmer vi pengekassen og uddeler lidt ekstra, siger han på et pressemøde på festivalen.

Under sidste års festival uddelte Smukfonden 365.000 kroner. Men fonden har skruet op for donationerne, da Smukfest i år fejrer festival nummer 40.

Fonden uddeler støtte to gange om året. I januar i år blev en million kroner uddelt, hvoraf halvdelen gik til Hus Forbis projekt "Red røven", som nu hedder Tandfeen.

Smukfonden modtager hvert år 20 procent af Skanderborg Festivalklubs regnskabsmæssige resultat. Med virkning fra Smukfest 2015 donerer Royal Unibrew to kroner per liter solgt fadøl under festivalen i Skanderborg.

Det er Skanderborg Festival Klub, der arrangerer festivalen. Klubben ejer også alle værdier forbundet med Smukfest.

Fællesskab er en af klubbens værdier. Det fremgår også af vedtægterne.

- Hele idéen er, at Smukfonden skal støtte projekter, der arbejder mod ensomhed og udsathed. Fællesskabet skal støtte dem, der har ondt i fællesskabet.

- Tillykke til modtagerne, men også tillykke til fællesskabet og Skanderborg Festival, siger festivalens talsmand, Poul Martin Bonde.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce