Annonce
Esbjerg

Entreprenørfirma med kometvækst bygger markant domicil ved Esbjerg Strand

Nembyg vil opføre et markant domicil tæt ved rundkørslen ved Esbjerg Strand. Byggeriets rådgiverteam består foruden NemByg selv af lokale Ingeniør’ne og Arkitektfirmaet Lolk samt Aarhus-baserede Friis & Moltke.
Nembyg er i løbet af de seneste otte år vokset fra 10 til 100 ansatte, mens firmaet er blevet en betydelige aktør på markedet for total- og hovedentrepriser. Nu tager Nembyg yderligere et skridt på vækstrejsen og bygger et markant domicil tæt ved Esbjerg Strand.

Esbjerg: I den nærmeste fremtid vil området ved en af Esbjergs mest trafikerede rundkørsler, den i folkemunde benævnte Esbjerg Strand-rundkørsel, som betjener nordgående trafik fra Esbjerg Havn og nærmest al trafik til og fra forstæderne Hjerting, Sædding, Sønderris og Guldager, mærkbart ændre udseende.

Her vil Esbjerg-områdets største entreprenørvirksomhed, NemByg A/S, med op imod 100 medarbejdere, bygge sit nye domicil med tilhørende værksted og lagerhal på adressen H.E. Bluhmes Vej 103.

Det runde byggeri bliver på 2.500 etagekvadratmeter, hvortil kommer værksted og lagerhal på 600 kvadratmeter, og det er skabt til at sætte et visuelt stærkt aftryk på Esbjergs nye bydel.

Annonce

Betydelig vækst

NemByg flytter sidst i 2021 fra sin nuværende placering i Tjæreborg, hvor det hele begyndte. Og ser man på virksomhedens nuværende faciliteter på Østre Industrivej, hvor funktionærerne sidder i midlertidige pavilloner, er det åbenlyst, at den betydelige vækst, som NemByg har oplevet de seneste mange år, kræver større rammer.


Vi har arbejdet med planerne om et nyt domicil i mere end to år, og nu er vi klar at tage næste skridt.

Jesper Holm Nielsen, bestyrelsesformand, Nembyg


- Vi har arbejdet med planerne om et nyt domicil i mere end to år, og nu er vi klar at tage næste skridt. I al sin enkelhed er vi vokset ud af de nuværende rammer, som udgør en barriere for yderligere vækst, siger NemBygs bestyrelsesformand, Jesper Holm Nielsen.

Han kom ind i Nembyg i 2012 og har i en årække været medejer sammen med Jørgen Mathiasen. Dengang havde virksomheden et helt andet setup med omkring 10. I dag har Nembyg op imod 100 ansatte, og som hoved- og totalentreprenør giver Tjæreborg-firmaet i det daglige beskæftigelse til mere end det dobbelte i form af underleverandører.

Annonce

Naturligt næste skridt

Nembyg færdiggjorde i 2019 det hidtil største enkeltprojekt, biografen ved Broen Shoppingcenter i Esbjerg med en anlægssum på omkring 100 millioner kroner, men entreprenørselskabet er også klar til at påtage sig endnu større opgaver i fremtiden: Hoved-og totalentrepriser i niveauet 200-300 millioner kroner.

Til at styre væksten ansatte ejerne for tre år siden Karsten Larsen som administrerende direktør, og Nembyg har også styrket det økonomiske fundament ved at invitere Esbjerg Brygge Invest A/S, ejet af en kreds af jyske erhvervsfolk, herunder lokale erhvervsfolk som Henning G. Kruse, kendt fra Esbjerg Oilfield Services og Esvagt A/ S, fiskeskipper Arne Hounisen og Peter Kirk Larsen, Esbjerg, direktør og partner i advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius, ind som medejer med 49 procent af aktierne.

Byggeriet af det nye domicil tæt på Esbjerg Strand-rundkørslen er derfor et naturligt ”næste skridt” i vækststrategien

- Vi jagter ikke vækst for enhver pris, væksten skal være lønsom, vi skal sikre, at vi tjener penge, men det nye domicil giver os samtidig mulighed for udvikle forretningen yderligere, påpeger Karsten Larsen.

Til højre i billedet ses placeringen af Nembygs nye domicil med værksted og lager tæt ved Esbjerg Strand og den trafikerede rundkørsel, som betjener trafik fra havnen og til og fra forstæderne Hjerting, Sædding, Sønderris og Guldager.

Nembyg har de seneste fem år lavet bundlinjeresultater på mellem cirka 9 og 11 millioner kroner i et stærkt konkurrencepræget marked, og lige nu har selskabet gang i adskillige store opgaver i det meste af Jylland og på Fyn, ligesom som man snart påbegynder byggerierne af Polytech nye domicil i Bramming og flygtningsmuseet Flugt i Oksbøl.

Annonce

En attraktiv arbejdsplads

Om valget af det nye elipseformede domicils beliggenhed siger Jesper Holm Nielsen, at den er nøje gennemtænkt i forhold til den markante eksponering, byggeriet vil få.

-Derfor bygger vi også et hus, som passer til placeringen. Det er ikke ekstravagant, men det bliver et kvalitetsbyggeri, som skal matche firmaets image, forklarer Jesper Holm Nielsen, der også peger på, at man byggeriet vil bidrage til at gøre Nembyg til en endnu mere attraktiv arbejdsplads for dygtige medarbejdere.

Byggeriet ventes påbegyndt til december, og hvis alt går efter planen, vil det stå færdig før jul i 2021. Investeringen vil nærme sig 50 millioner kroner.

Nembyg

Nembyg er stiftet for mere end 40 år siden Niels Erik Mathiasen, far til medejer Jørgen Mathiasen. Dengang hed firmaet Nem Huse.

I 2006 skiftede firmaet navn til Nembyg og Jørgen Mathiasen overtog virksomheden som et led i generationsskiftet.

Jesper Holm Nielsen indtræder i 2012 i ejerkredsen på lige fod med Jørgen Mathiasen, og håndværksvirksomheden ændres hurtigt til entreprenørvirksomhed, hvor fagentrepriser ændres til totalentrepriser

I dag Nembyg Esbjergområdet førende totalentreprenør og har fået styrket sit økonomiske fundament med Esbjerg Brygge Invest som medejer.

Annonce
Kultur For abonnenter

Ping-pong om millioner: Fiskerimuseet justerer byggeambitioner og satser mere på indhold i stedet for arkitektur

Danmark

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Drabstiltalt kvinde stak 62-årig seks gange: Jeg frygtede for mit liv

Varde For abonnenter

Skovejer rystet: Skovsvin slipper for straf, da han er tidligere dømt

Kolding

Ny uddeler er SuperBrugsens fjerde på fire år: Nu skal der lidt ro på

Sønderborg

Tiny house-udfordringer vækker debat: Der skal være plads til at hoppe lidt af hamsterhjulet i Sønderborg Kommune

Vejen

Mangler mange dagplejere: - Det kan blive en ærgerlig situation for forældrene, hvis de skal køre langt for at aflevere deres børn

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

SønderjyskE hænger fast i bunden efter bleg præstation i Aarhus

Esbjerg

Simone fik stjålet sit allerkæreste eje: Porcelænsfigur blev sat til salg på Facebook og bragt tilbage til sin ejer

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Aabenraa

Nu er der ikke kun mangel på medarbejdere: Leveringstid på nye biler og trailere tredoblet - og tæt på umuligt at leje eller købe brugt

Esbjerg

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Haderslev For abonnenter

Bestyrelsen afskediger forstanderen på Gram Højskole - der er uenighed om retningen

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Videoanalyse: Derfor tabte SønderjyskE i Aarhus

Haderslev

Husker du køen: På lørdag er det 30 år siden, at Skallebæk åbnede bageri på Teaterstien

Annonce