Annonce
Tønder

Envo Biogas arbejder med flere løsninger

Envodirektør Bo Asmussen er fortrøstningsfuld selv om moderselskabet til SFH Group er truet af insolvens. Der arbejdes løbende med flere positive løsningsmodeller, fortæller han.

Optimisme: Envo Biogas Tønder arbejder med flere løsninger efter at moderselskab er truet af insolvens.

TØNDER: Arbejdet med at etablere Envo Biogas Tønder fortsætter ufortrødent. Torsdag kunne vi her i avisen fortælle, at moderselskabet bag det danske SFH Group A/S er under insolvens-behandling i Tyskland. SFH Group havde vundet licitationen af byggeriet mellem Solvig og Jejsing, der beløber sig til en halv milliard kroner.

SFH overholdt frist

Envo Biogas Tønder havde givet firmaet frist frem til fredag midnat for at redegøre for, hvordan firmaet ville opretholde garantier og forpligtelser. Og det levede firmaet op til, oplyser Envo-direktør Bo Asmussen, der dog ikke sidder med hænderne i skødet. Der arbejdes på flere løsningsmodeller.

– Vi har et meget positivt løsningsforslag. For at mindske tidsforsinkelsen arbejder vi på en plan A, B, C og D, fortæller direktøren uden dog at sætte navn på de andre potentielle bygherrer.

Envo Biogas Tønder holdt sidste år en såkaldt prækvalifikation. Her modtog bygherren ni bud fra forskellige virksomheder fordelt ud over Europa. Af dem udvalgte Envo fire, som gik videre i processen. Det var Burmeister Wain Scandinavian Contractor A/S, Krüger A/S, Purac AB og SFH Group A/S. Sidstnævnte vandt altså licitationen.

Ingen ændringer

Bo Asmussen fortæller, at man arbejder videre med samme model og udformning som hidtil.
– Vi arbejder videre med projektet, som er godkendt og som alle godt kan lide, siger han og tilføjer, at hvis prisen bliver anderledes, må der en ny licitationsrunde til. Det vil dog i givet fald udskyde byggestart og tidspunktet for ibrugtagning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Annonce