Annonce
Esbjerg

EOR sadler op til LM i voltigering

Gymnastiske øvelser på galoperende hesteryg er, hvad der venter på Esbjerg og Omegns Rideklub i weekenden.

ESBJERG: Akrobatik eller gymnastik på ryggen af en galoperende hest, beskrives voltigering populært som.

Den lidt ukendte ridesportsdisciplin, voltigering, indtager i weekenden Esbjerg og Omegns Rideklub, der danner kulisserne for landsmesterskaberne.

10 deltagende hold ved landsmesterskaberne vidner om en nichesport, hvor det dog gælder om at holde tungen lige i munden og have en stærk tiltro til holdkammeraterne, når øvelserne på den galoperende hest udføres.

Lille sport med store udfordringer

Voltigering hører til blandt de mindre kendte ridesportsdiscipliner herhjemme, så det er ikke ualmindeligt for deltagerne, at de lige må stoppe op og forklare, hvad det lige er, hvad voltigering går ud på.

- Man skal altid lige forklare, hvad det er, så man har en fast vending i hovedet, griner Emma Brydsø, fra EOR's voltigeringshold og betegner sporten som gymnastik på hesteryg.

- Det er en meget anderledes sport i forhold til ridning, den er mere udfordrende, siger Stine Noer.

De unge piger og den ensomme hane

Sporten blomstrer ikke ligefrem med mandlige deltagere. Claus Juhl Hansen er også eneste herre på esbjergensernes voltigeringshold, hvor han med sine 34 år samtidig er alderspræsident.

- Jeg er den eneste på holdet med en gymnastikbaggrund. Jeg red også lidt inden, men voltigering fangede mig mere, fortæller Claus Juhl Hansen.

Ud over Claus består holdet af de fem piger: Laura Henriksen, 11 år, Freja Lohals, 12 år, Mille Jespersen, 13 år, Stine Noer, 17 år og Emma Brydsø, 19 år. Fælles for holdet er, at de alle er blevet introduceret for sporten af EOR's berider, Sanne Lorenzen.

Landsmesterskaberne afholdes lørdag fra kl. 8.30-18 og søndag fra kl. 8.30 og frem til præmieoverrækkelsen kl. 15.00.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce