Annonce
Sport

Er banen 'pivringe'? Der bliver holdt øje med Vejle Stadion

Per Olesen, byrådsmedlem og politisk ordfører for Venstre siger, at hvis Vejle vil tiltrække eksempelvis landskampe for kvindelandsholdet, så skal VB's stadion være i orden. Det har han nu gjort opmærksom på kultur- og idrætsudvalget. Foto: Winnie Synia
"Pivringe", lød karakteren til Vejle Stadion på denne platform for nylig. Kultur- og idrætsudvalget har talt om emnet, og nu bliver der holdt øje med stadions tilstand.

Vejle: - Jeg har fået lovning på, at det er noget, der bliver spurgt til, når vi er kommet længere hen på året og forhåbentlig er fri af corona.

Det siger Venstres politiske ordfører i Vejle Byråd, Per Olesen, efter et møde i kultur- og idrætsudvalget.

Som tidligere omtalt bad Per Olesen sine kolleger i udvalget overveje, om der skulle startes en undersøgelse af tilstanden på Vejle Stadion, hvis græstæppe for nylig i Vejle Amts Folkeblad blev omtalt som "pivringe" og ikke egnet til superligabold.

Annonce

- Det er jo ikke noget, vi kan løse inden næste kamp. Men hvis det er, skal vi kigge på det under budgetforhandlingerne. Det er naturligt, at et stadion fra 2008 efterhånden skal holdes vedlige. Jeg har især kig på bane- og lysforhold, siger Per Olesen.

Han gør opmærksom på, at hvis Vejle til tiltrække nogle af kvindelandsholdets kampe, så skal banen være konkurrencedygtig.

Viborg gav et løfte

- Jeg har hørt, at Viborg Kommune blandt andet vandt udbuddet af kvindelandsholdets kampe, som Vejle også bød på, fordi man i Viborg lovede DBU en hybridbane. Det er en langsigtet beslutning, hvis der skal gøres noget. Det skal dog være et behov hos VB, det er ikke mig, der skal skabe det. Men jeg tænker, at man kan tage en snak med VB om klubbens ønsker. Og så er det naturligvis et spørgsmål, om der er flertal for at gøre noget ved budgetforhandlingerne, siger Per Olesen.


Jeg har hørt, at Viborg Kommune blandt andet vandt udbuddet af kvindelandsholdets kampe, som Vejle også bød på, fordi man i Viborg lovede DBU en hybridbane.

Per Olesen, byrådsmedlem for Venstre


Han har ret i, at Viborg har lovet at levere en hybridbane. På Viborg Kommunes hjemmeside kan man læse følgende:

"Viborg Kommune har i buddet blandt andet forpligtet sig til at etablere en ny hybridbane. Banen skal sikre kvindelandsholdet de bedste mulige rammer året rundt. Viborg vil også investere i udvidelsen af fanzoneaktiviteter, så de rød-hvide fans kan få en oplevelse af højeste karat."

Annonce

Løber åbne døre ind

Formanden for kultur- og idrætsudvalget, Dan Arnløv Jørgensen (K), mener, at Per Olesen ikke fik noget særligt ud af, at emnet var med som et orienteringspunkt.

- Han løber åbne døre ind. Og som tidligere VB-direktør kender han forhåbentlig godt til den kontrakt, vi har. Vi har jævnlige møder tre-fire gange årligt. Men kommunen er meget bundet af kommunalfuldmagten. Blandt dens regler er, at vi ikke må støtte professionelle klubber og aktieselskaber. Tværtimod skal vi sende en regning til VB, hvis vi har så meget som en mand med en rive oppe på stadion, siger Dan Arnløv.

Annonce

Lysanlægget godkendes hvert år

- Så hvis vi gør noget ved eksempelvis stadion, så skal vi regulere huslejen, så den hele tiden er på markedsvilkår. For mig er det op til VB at vurdere, hvad klubben ønsker, og det er også et spørgsmål om klubbens økonomi. Men jeg er altid klar til en snak, siger Dan Arnløv Jørgensen.

Han tilføjer, at banens tilstand måske også lider under, at superligasæsonen i år er startet en måned tidligere end ellers.

Udvalgsformanden tilføjer, at stadions lysanlæg godkendes en gang om året, så han forventer ikke, at der kan være problemer med det.

Annonce

Altid problemer på denne tid

Socialdemokraten Johnny Bech understreger, at der ikke blev truffet beslutninger, da emnet blev vendt uden for dagsordenen.

- Mulighederne er begrænset af, at kommunalfuldmagten overholdes. Når banerne skal benyttes sent på efteråret og ret tidligt i januar-februar, så vil det give problemer. I al den tid, jeg kan huske, har der ofte været problemer med banerne, hvis de bliver brugt sent på efteråret og allerede tidligt i foråret.

- Selv om jeg holder med VB, håber jeg ikke, der skal afsættes flere millioner i år til dette formål, da vi har mange andre tiltrængte projekter, der også skal nyde fremme, siger Johnny Bech.

Annonce
Team Esbjerg For abonnenter

Se video: Én dårlig nyhed og to gode nyheder før Team Esbjergs søndagsbrag i Champions League

Danmark

Søndagens coronatal: 42.018 coronasmittede - det næsthøjeste under epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Jan-Erik gik selvstændig: - Da jeg fyldte 51 meldte en bunke spørgsmål sig, hvad ville jeg egentlig med livet?

Aabenraa For abonnenter

Efter tre brud på ryggen: Kommune efterlader Kathrine uden indtægt

Esbjerg For abonnenter

Legendarisk værtshus satte bårebuket for populær spareklub: Hvorfor kvæler banken så godt et tiltag?

Team Esbjerg

Derfor vandt Team Esbjerg søndagens topbrag i Champions League: Se videoanalysen lige her

Morten Messerschmidt ny formand for Dansk Folkeparti

Esbjerg For abonnenter

Bevaringsværdigt hus kan blive dit for 250.000 kroner: Se video fra hus, der har stået tomt i næsten 20 år

Chefen kalder sine medarbejdere for nørder i alt fra sten og stål til træ og polster - møbelfabrikken Mølballe har vokseværk

Sønderborg

Åbner kæmpe møbel- og havemøbelcenter

Hver anden dansker gør intet for at spare på strømmen

Kolding For abonnenter

Maria er hjemmehjælps-præst og taler med de ældre om dødsangst, sorg, savn og ensomhed

Sønderborg For abonnenter

Blå Ellen har trukket det grønne kort: Byrådsarbejdet skal ud til alle kommunens borgere

Navne

Jens og Anna er de mest populære navne her: Er dit navn også på top50-listen?

Annonce