Annonce
Læserbrev

Er borgmesteren liberalist?

Læserbrev: Noget kunne tyde på det. Hans egen statsminister toner dog rødt flag i sin åbningstale og vil gøre op med det frie valg og den megen konkurrence i velfærdsydelserne.

Her i Sønderborg skal der spares 50 mio. kr. i de kommunale budgetter. Det er en alvorlig sag. Og det politiske slagsmål om magten og æren er allerede i gang.

Venstres Peter Hansen mener ikke overraskende, at løsningen både er et lavere serviceniveau og udlicitering af de kommunale opgaver. Den er vores borgmester Erik Lauritzen (S) tilsyneladende med på. Han kalder det bare konkurrenceudsættelse, velsagtens for at få det til at lyde mere spiseligt. Men det betyder det samme; at man kan spare penge på driften ved at lade private firmaer stå for at drive kommunens kerneydelser.

Det er forståeligt, at en borgerlig liberalistisk politiker som Peter Hansen mener sådan. Som liberalist er markedsløsninger på private hænder altid bedst. Men at vores borgmester nu også mener, at der er penge at spare på udlicitering af velfærdsamfundets kerneydelse er både overraskende og trist. Jeg troede faktisk han var en god socialdemokrat som sin formand. Og ikke liberalist. Men ak.

Desværre sidder SF ikke i byrådet, så vi kan kalde socialdemokraterne til orden. Det sidste budget SF var med til at udarbejde i 2014 indeholdt en skattestigning, hvor det vigtige for SF netop var ikke at skulle skære i kernevelfærden i årene fremover. Men skattestigningen er spist op, siger Peter Hansen. Nej, siger borgmesteren, den er investeret i at udvikle Sønderborg.

Men er privatisering og udlicitering af velfærdsopgaver udvikling af Sønderborg? Det mener vi ikke i SF. Hvem kommer til at betale for øget udlicitering af vores velfærdsopgaver? Det gør borgerne selvfølgelig. Og de ansatte.

Når kommunen både skal spare, og det private firma samtidig skal have overskud, skal de ansatte løbe stærkere. Og serviceniveauet til borgerne? Det bliver selvsagt forringet. Trist.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce