Annonce
Vejen

- Er byrådsmøder mere risikable end studenterkørsel?

Byrådsmedlem Anni Grimm mener, at tirsdagens byrådsmøde bør holdes som et fysisk møde - og ikke via skype. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Anni Grimm beklager i et åbent brev til borgmester Egon Fræhr, at byrådsmødet på tirsdag endnu engang holdes som et onlinemøde. Med mindre der er en sundhedsfaglig dokumentation, bør der ændres til fysisk mødeform.
Annonce

Vejen Kommune: Tirsdag den 10. marts var den sidste gang, at byrådspolitikerne afviklede deres møde i rådhusbygningen i Vejen. Både i april og i maj har møderne på grund af corona-nedlukningen været afviklet via skype – altså som et onlinemøde.

Sådan er byrådsmødet på tirsdag den 9. juni også tænkt. Men hvis det står til løsgængeren Anni Grimm, så bør politikerne igen samles på øverste etage på rådhuset.

Grundlovsdag har Anni Grimm sendt et åbent brev til borgmester Egon Fræhr, hvor hun beklager, at byrådsmødet igen skal holdes via skype:

- Jeg noterer med beklagelse, at nogen endnu en gang har truffet valg om afholdelse af byrådsmødet som Skype. Jeg er uenig i beslutningen, skriver Anni Grimm.

Ifølge Anni Grimm er online-møderne med til at svække det lokale demokrati:

- Erfaringerne med hidtil gennemførte Skype-byrådsmøder opleves at savne tilstrækkelig beskyttelse af det lokale demokrati, uanset nok så gode intentioner, og mødeformen opleves ikke at være tilstrækkelig betryggende.

Med mindre der kan forelægges tydelig sundhedsfagligt begrundet dokumentation for nødvendigheden af byrådsmødets afholdelse via Skype, må det anses for at være en unødvendig mødeforringelse og bør ændres til fysisk mødeform under iagttagelse af sund fornuft og indbyrdes hensyn.

Anni Grimm, byrådsmedlem (løsgænger)

Annonce

Mødeforringelse

Anni Grimm føjer til: - Med mindre der kan forelægges tydelig sundhedsfagligt begrundet dokumentation for nødvendigheden af byrådsmødets afholdelse via Skype, må det anses for at være en unødvendig mødeforringelse og bør ændres til fysisk mødeform under iagttagelse af sund fornuft og indbyrdes hensyn.

- Jeg beklager at måtte nedlægge veto. Med mindre jeg og byrådet bliver forelagt uomtvistelig sundhedsfaglig dokumentation for, at online-mødet er uden alternativ såsom fysisk mødeform. Dokumentationen bør omfatte en valid risikovurdering. Jeg henleder opmærksomheden på, at byrådsmødet allerede var kalenderført som fysisk møde i byrådssalen, men at mødeformen derefter blev ændret til Skype i går torsdag den 4. juni.

Som en sidebemærkning formoder Anni Grimm, at byrådsmøder ikke er mindre betydningsfulde – og mere risikable – end studenterkørsel.

I det åbne brev forventer Anni Grimm, at det øvrige byråd bliver orienteret om henvendelsen, og at der forventes et svar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Trængte hoteller og campingindehaver raser over omstridt overnatningskrav: - Det er for let at snyde

Annonce