Annonce
Debat

Er det danske demokrati, som vi ønsker

Læserbrev: Som formand for lærernes fagforening på det frie skoleområde er jeg vant til at debattere. Jeg er også vant til, at man går til stålet i en diskussion. Jeg er sådan set vant til lidt af hvert, men alligevel blev jeg rystet, da Dansk Folkepartis byrådsmedlem i Aabenraa Jette Julius Kristiansen i et Facebook-opslag skrev, at jeg er farlig for samfundet, efter at jeg i Altinget havde udtalt mig om muslimske friskoler.

Man behøver ikke at være enig med mig i, at frie skoler i alle afskygninger har lov til at være her, så længe de overholder dansk lov, men derfra og til at kalde mig en fare for samfundet, der er alligevel et stykke. Især når man tager i betragtning, hvad Jette Julius Kristiansen i øvrigt deler på sin Facebook væg. Der er blandt andet en video med en mand, som for rullende kamera forklarer om et naturvidenskabeligt center, som han har bygget. En arabisk udseende mand afbryder ham, hvilket selvfølgeligt ikke er ok, men herefter svinger videoen hovedperson en knytnæve i ansigtet på manden. Jette Julius Kristiansen kommentar er: "LOL. kort process, og så videre i teksten en effektiv stopper."

Jeg synes, at man som folkevalgt bør mene, at det vigtigste i dansk demokrati er respekten for argumenter, en lydhørhed over for andre samt at dansk demokrati giver plads til forskellighed - ikke korporlig vold.

Jeg er af den faste overbevisning, at der kun er én eneste grund til, at vi har vores fantastiske danske demokrati, og det er, at vi altid har kunnet debattere åbent og med respekt for hinandens forskellighed.

Jette Julius Kristiansens Facebook-opdateringer afspejler et had og en vrede, som jeg ikke kan forene med en dansk demokratisk debatkultur. Jeg modtager af og til kommentarer på Facebook, som kan sammenlignes med den retorik, som byrådsmedlemmet her benytter, men at det kommer fra en folkevalgt politiker - fra en, der er en del af det nærdemokrati, hvor forhandlede løsninger, kompromisser og politiske resultater er i højsædet - det er mig helt ubegribeligt.

Jeg diskuterer meget gerne frie skoler med alle dem, som ønsker det. Men lad os gøre det i en ordentlig tone.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Verdens Høredag i Vejen

Kommentar For abonnenter

Det handler ikke om Rerup - det handler om borgerne

Kan man som borger være sikker på, at man får en ærlig og korrekt behandling på Haderslev Jobcenter, hvis man af forskellige grunde er henvist til offentlig forsørgelse? Vi lever i et land, hvor vores forhold til myndighederne heldigvis og for det meste er præget af tillid. Men man bliver i tvivl, hvis man ser på den lange stribe af sager om forkert behandling af borgere på Haderslev Jobcenter, som Mogens Rerup som partsrepræsentant har vundet i diverse appelsager. Set ud fra de sager er svaret afgørende nej. Man kan ikke være tryg. Senest har Mogens Rerup igen vundet en ankesag, hvor en 24-årig psykisk handicappet mod reglerne fik lukket sin uddannelseshjælp og af Haderslev Jobcenter blev nægtet hjælp til indskud til en lejlighed med besked om, at han bare kunne blive boende hjemme hos sine forældre. Nu får han alligevel hjælp, som reglerne foreskriver. Men i stedet for at få rettet op på det fundamentale problem, at der bliver lavet for mange fejl i sagsbehandlingen af borgerne på Haderslev Jobcenter, så har Haderslev Kommunes politiske og administrative ledelse i mere end et år valgt at dreje problemet over på Mogens Rerups person. Det handler om Rerups habitus, hans optræden, de mange mails han sender osv. Men undskyld mig, tager jeg fejl, hvis jeg ræsonnerer, at der ikke ville være nogen sager for Mogens Rerup, hvis Haderslev Jobcenter var i stand til at forvalte borgernes ret og pligt efter reglerne? Det er jo fejl på fejl i behandlingen af borgerne på Haderslev Jobcenter, der gør Rerup til det, han er i dag: En irriterende plet på Haderslev-skjorten, som bare ikke vil gå af i vask. Skal pletten på Haderslevs ry og rygte vaskes væk, er det ikke Rerup, der skal væk, men fejlene på Haderslev Jobcenter. Det er i grunden ret enkelt. Men Haderslev Kommunes kommunikation er gennemsyret af en uklædelig "offerrolle": Det er hele er Rerups skyld og hans facon over for de ansatte, ikke jobcenterets. Når redaktionens journalister taler med visse udvalgsformænd og direktører, og det handler om endnu en ufordelagtig historie om Haderslev Jobcenter, så får de at vide mere eller mindre direkte, at de nok er sendt i byen af Mogens Rerup. Intet kunne være mere forkert. Redaktionen er hverken i lommen på den ene eller anden part i denne mere og mere ulykkelige sag. Fokus for avisens redaktion og for kommunen bør ligge på en besvarelse af det spørgsmål, jeg indledte med: Kan borgerne være sikre på, at de får en korrekt behandling på Haderslev Jobcenter? Økonomi spiller åbenlyst en rolle i alt det her. Offentlig forsørgelse er dyrt for kommunen, og skal man holde et budget er det nødvendigt at gå konservativt til værks. Men alle skal altså følge spillereglerne. Ledelsen i Haderslev Kommune og en række fagforeninger vælger så mandag at udsende en noget usædvanlig "udtalelse", hvori den gentager ledelsens gennemgående pointe, nemlig at det hele handler om Rerup og hans facon. Det sker ovenikøbet efter, at en medarbejder på jobcenteret i sidste uge smækker med døren og i en mail til byråd og ledelse fortæller, at hun direkte er blevet opfordret til at omgå loven ved "ikke at kunne huske noget", hvis hun bliver spurgt. Der er formentlig en reel risiko for, at Haderslev Jobcenter kommer under skærpet opsyn fra staten og endda under administration, hvis udgifterne og fejlene på jobcenteret fortsætter med at stige i antal. Og måske vil en form for skærpet tilsyn fra staten i virkeligheden være at foretrække. Tilliden skal genoprettes.

Esbjerg

Brev sendt til to ministre: Esbjerg Kommune beder staten om hjælp til oversvømmelser

Annonce