Annonce
Læserbrev

Er det miljøtanken, der driver værket ?

Læserbrev: Jeg går ind for grøn energi - vi har solceller i baghaven og udsigt til vindmøller, da vi alle må bidrage til den grønne omstilling. Dog mener jeg ikke, at et biogasanlæg, der fylder 16 fodboldbaner og op til 25 meters højde, skal lægge i Næssets skønne natur.

Jeg har fået forklaret, at når man stopper blod, døde dyr med mere i et biogasanlæg, opnår man en hurtigere afgasning cirka 12 dage - med større risiko for lugtgener men større udbytte. Er anlægget baseret på gylle, halm, græs, majsafgrøder (dyrke majs til biomassen?) er afgasningstiden 80 dage. Investorerne er ikke bosat i vores område, og jeg kan være bekymret for deres interesse i området, hvis vi får gener fra anlægget. Er det miljøtanken, der driver dem, eller er det pengene?

Jeg undrer mig over, at Co2 regnskaber for anlæg er baseret på en frivillig ordning, og hvis jeg har misforstået, at de er pålagt at lave CO2 regnskab, er så alle forhold taget med i dette. Så som opbygningsfasen, transporten, vandforbrug, nedrivning og så videre, så man har en målestok for, hvornår anlægget i Sode er miljømæssigt rentabelt?

Jeg fornemmer, at processen skal hastes igennem, og jeg kan blive bekymret for grundigheden i sagsbehandlingen, at det mere handler om at nå en deadline for, at investorer i Give og Norddjurs kan opnå statstilskud.

Et anlæg af denne størrelse og placering i vores område skal være grundigt gennemarbejdet af respekt for os herude og naturen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce