Annonce
Regionalt

Er du blevet tungere? Så er du ikke alene, viser ny forskning

38 procent af deltagerne i undersøgelsen fra Syddansk Universitet og Københavns Universitet oplyser, at de under den første nedlukning i foråret 2020 blandt andet spiste mere hjemmebagt kage. Næsten lige så mange, knap 30 procent, kunne efter nedlukningen konstatere, at kalorierne havde sat sig som ekstra kilo. Foto: Coco Mette Cecilie/Colourbox.
Næsten hver tredje deltager i en undersøgelse om mad- og motionsvaner kunne se vægten stige under den første nedlukning i foråret 2020. Men næsten lige så mange øgede deres fokus på sund mad og dyrkede mere motion.

Levede du i forvejen sundt, er der en god chance for, at du er kommet ud af nedlukningerne under coronapandemien i sund fysisk tilstand og måske endda i en bedre form. Var du omvendt forfalden til søde sager, fed mad og alkohol, har du været i risiko for at forværre dine usunde vaner og komme ud af krisen med ekstra hygge-kilo.

Det er en af konklusionerne på en undersøgelse af danskernes spise- og motionsvaner under den første nedlukning i foråret 2020. Undersøgelsen er lavet i et samarbejde mellem Syddansk Universitet og Københavns Universitet, og 2462 voksne danskere har deltaget ved at besvare et spørgeskema om blandt andet deres kost-, alkohol- og motionsvaner før og under nedlukningen.

Svarene viser, at cirka hver tredje ændrede vaner i en usund retning under den første nedlukning i marts og april 2020, fortæller Davide Giacalone, Ph.D. og lektor på Institut for Teknologi og Innovation ved Syddansk Universitet.

Annonce

- Vi har kigget på, hvor meget folk spiste, hvor meget de motionerede, og om de tog på i vægt under nedlukningen, og samlet kan vi se, at cirka 30 procent har bevæget sig i en negativ retning under den første nedlukning.

I svarene viser sig en tydelig forskel mellem kvinder og mænds forbrug af usunde madvarer og snacks. Næsten hver tredje kvinde, 32 procent, har spist flere usunde fødevarer, mens 19 procent af mændene svarer det samme.


Det er en vigtig pointe, at vi kan se, at der er stor individuel forskel på, hvordan vi bliver påvirket af en nedlukning. Der er nogle personer, for hvem det faktisk har haft en positiv konsekvens.

Davide Giacalone, Ph.D. og lektor på Syddansk Universitet


Intensiverede spise- og motionsvaner

Deltagerne i undersøgelsen var bredt fordelt ud over Danmark, og deres svar viste ifølge Davide Giacalone ingen tydelige forskelle mellem landsdelene. Der var dog en overvægt af kvinder blandt deltagerne, 71,1 procent, og tydeligt flere kvinder end mænd svarede, at de oftere spiste snacks, at de oftere lavede mad, og at de generelt spiste mere.

Næsten hver anden deltager i undersøgelsen, 47,7 procent, dyrkede mindre motion, og 38 procent ville gerne indrømme, at de havde spist flere hjemmebagte kager under nedlukningen. Det satte sine spor; knap 30 procent oplyste, at de var blevet tungere under nedlukningen.

- Men i jeres resume af undersøgelsen skriver I også, at 29 procent faktisk er begyndt at bevæge sig mere og altså har fået sundere vaner?

- Det er rigtigt, og jeg synes, det er en vigtig pointe, at vi kan se, at der er stor individuel forskel på, hvordan vi bliver påvirket af en nedlukning. Der er nogle personer, for hvem det faktisk har haft en positiv konsekvens.

- Man kan sige, at det har intensiveret den måde, vi i forvejen spiste på, og vores motionsvaner. De, der havde sunde spisevaner, blev endnu sundere, og de, der havde usunde spisevaner, blev endnu mere usunde under nedlukningen.

Annonce

Trøste-mad

- Hvad skyldes det?

- Nu var det et deskriptivt studie - vi har målt forandringer - så i forhold til årsagerne kan vi kun fortolke på resultatet. Men der kan være forskellige ting i det: Den første lockdown-periode var et chok for mange, og det er noget, der har gjort sundhed som begreb mere synligt og centralt i vores liv. Så det kan være en årsag til, at i hvert fald nogle har brugt muligheden for at spise mere sundt.

- Men vi ved også, at folk bruger mad af emotionelle årsager. Man har typisk comfort food som chokolade og også alkohol, som man bruger i situationer med stress, og lockdown var en meget stressende situation. Så det kan også være derfor, vi kan se, at mange har spist mere slik og kage og også drukket mere alkohol.

Resultaterne af undersøgelsen ligner ifølge forskerne dem, som er fundet i 15 andre EU-lande, hvor der er lavet en lignende undersøgelse. Men der viser sig også en markant forskel, forklarer Davide Giacalone.

- I den fælles undersøgelse i EU har vi prøvet at kigge på, hvor stringent en lockdown de forskellige lande har haft, og der er en klar sammenhæng mellem lande, der har haft en mere stringent lockdown i den første periode, og befolkningernes adfærd. I de hårdest nedlukkede lande har de forholdt sig sundere, og den gruppe, som har haft en positiv påvirkning af nedlukningen, har været større end i Danmark.

Davide Giacalone mener, det ville være interessant at lave et opfølgende studie for at måle, hvor langvarige forandringerne er.

Forskel på København og resten af landet

  • Organisationen Madkulturen, som arbejder for at styrke madkulturen i Danmark, undersøger hvert år danskernes mad- og måltidsvaner, og allerede i en særudgave af befolkningsundersøgelsen kunne Madkulturen konkludere, at den ekstra hjemmetid, som nedlukningen i foråret 2020 gav mange danskere, blandt andet blev brugt i køkkenet.
  • Danskernes bopæl påvirkede også deres madvaner under nedlukningen. 44 procent af indbyggerne i Storkøbenhavn havde ændret deres madvaner, og de brugte i højere grad end i resten af landet mere tid på at lave mad, og man lavede mere hjemmelavet mad end normalt. I Aarhus, Odense og Aalborg vurderede 36 procent, at nedlukningen havde påvirket deres madvaner. I byer med under 15.000 indbyggere var det færre end hver tredje, som mente, at nedlukningen havde påvirket madvanerne.
    Samlet mente 27 procent af de adspurgte, at de havde brugt mere tid på madlavning end normalt.
  • Men tiden blev ikke kun brugt på mere krævende opskrifter og oplæring af børnene i køkkenet. Under nedlukningen fandt danskerne ferievanerne frem - der skulle hygges, og hverdagene begyndte at minde om weekenddage.
  • 28 procent af danskerne havde ifølge undersøgelsen spist flere mellemmåltider og snacks, og 16 procent havde drukket mere vin, øl eller andre former for alkohol til aftensmaden.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Se højdepunkterne fra en magisk EM-aften: Danmark tævede Rusland og bragede i ottendedelsfinalen

Annonce