Annonce
Erhverv

Er gulvet grim og skummel? Så kan du stadig ringe til Hummel

Det var formentlig lige omkring 2. verdenskrigs start, at nogen fandt på sloganet "Er gulvet grim og skummel? Så ring til Hummel". Rimet gør, at kunderne har lettere ved at huske den lille strofe af håndværkerpoesi. Foto: Hummels Gulvservice
Tredje generation i det østjyske gulvlægger-firma lover aldrig at droppe det legendariske slogan.

HORNSLET: ”Er gulvet grim og skummel? Så ring til Hummel”.

Det er simpelt; det forklarer, hvad hr. Hummel arbejder med, og så rimer det, så sloganet er let at huske. Faktisk er det så arketypisk for de hjemmestrikkede slogans, som mange især håndværkere kører rundt med på bilerne, at Hummels slogan har lagt navn til professor Niels Brüggers bog om fænomenet.

Keld Hummel fortæller, at sloganet har været i andre egne af landet også.

- Min fars onkel Gother Hummel begyndte som gulvlægger i 1937 i København, og der brugte de sloganet. Jeg har også familie på Fyn, som har haft en Hummel-gulvservice i Odense, men det firma eksisterer ikke længere, så vi er vist de eneste tilbage, fortæller han.

Jeanett Hummel, der er tredje generations-gulvlægger er overbevist om, at familiens slogan hjælper på at skaffe firmaet opgaver.

- Vi får da en del bemærkninger. De fleste siger, at det er godt – og de kan i hvert fald huske det. Og det ville da være ærgerligt, hvis sloganet dør, siger hun og lover, at hun aldrig vil droppe sloganet.

Annonce

Flittig som en bi

Selv om finanskrisen var hård ved mange håndværkere – også Hummels Gulvservice – så brødføder firmaet fortsat 11 mennesker. De arbejder flittigt som små bier. Måske er det også derfor, at varebilerne foruden det sjove slogan også har en tegning af en humlebi.

- Det var noget, der kom til i 1980’erne. Det var en reklamemand, der syntes, at der manglede et grafisk element, og så fandt vi på det med humlebien, fortæller Keld Hummel.

Og hvad har en humblebi så med Hummels Gulvservice at gøre, tænker man måske?

Jo, hvis man er østjyde og taler den lokale dialekt, så ved man jo godt, at ikke hedder en ”humlebi”, men en ”hummel-bi”. Så dét er altså humlen ved det hele. Som man siger.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

112

Mand straffet for at kaste med sin hund

Annonce