Annonce
Læserbrev

Er Lysabild en prøveballon?

Læserbrev: Det er glædeligt, at der fra forskellige politiske sider, er tilkendegivet opbakning til at bevare Lysabild Børneunivers. Tak for de klare politiske meldinger. Den egentlige hensigt med den besynderlige lederrokade er stadig uafklaret. Vil Lysabild Børneunivers på sigt igen få egen ledelse?

Eller er universet tænkt permanent underlagt Hørup skoles ledelse, og dermed prøveklud på opstarten af én fælles distriktsledelse som princip for alle skoledistrikter i Sønderborg? Svar udbedes.

Der mangler politiske tilkendegivelser på det. Hele forløbet tyder på en sådan bagtanke. Mon ikke rigtig mange i skoleverdenen, efter det aktuelle forløb, ønsker sig klar besked fra politikerne, om dét er hensigten. Det er ikke nok at forsikre om skolens fortsatte eksistens, som flere politikere gør. Man bør også forholde sig til under hvilke betingelser, det vil ske. Eller er det også bare noget politikerne igen overlader til forvaltningen at bestemme? Og måske melde ud i juleferien?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Dansksindede sydslesvigere skal lettere kunne blive danskere

Læserbrev: De skal ikke blive glemt! Sådan sagde den tidligere Venstre-statsminister Niels Neergaard for 100 år siden på Dybbøl. Hans ord står stadigvæk som en garanti for støtte, sammenhold og samarbejde mellem Folketinget og sydslesvigerne. Derfor var det kun naturligt, at den tidligere Venstre-regering i 2018 gjorde det lettere for dansksindede sydslesvigere at opnå dansk statsborgerskab. Dog er vi i Folketinget blevet gjort opmærksomme på, at der efter regelændringerne i 2018 er opstået en uholdbar situation. For som reglerne er på nuværende tidspunkt, bliver dansksindede sydslesvigere med bopæl i Danmark, der ønsker dansk statsborgerskab efter de lempede regler, stillet dårligere end hvis vedkommende er bosiddende syd for grænsen. Det går ikke, da vi gerne skulle have letforståelige og simple regler, så de dansksindede sydslesvigere bosat i Danmark har let mulighed for at blive statsborgere såfremt de ønsker det. Derfor har et bredt flertal i Folketinget nu ændret reglerne, så de er ens uanset om man bor på den ene side af grænsen eller ej. Her, 100 år efter genforeningen, fungerer området omkring den dansk/tyske grænse som et forbillede for hele verdenen. Jeg håber, at vi med dette lille skridt har gjort vores til, at samarbejdet og fællesskabet bliver endnu stærkere.

Annonce