Annonce
Varde

Er Næsbjerg klar til at ofre byparken for lejeboliger?

Siden Varde Kommune købte et stykke jord tilbage og byggemodnede grundene, er der kommet ekstra skub på byggeriet i Næsbjerg. Men det har ikke gjort behovet for almene boliger mindre. Arkivfoto: Henrik Reintoft

Næsbjerg Sogns Borgerforening vil have byens accept til at inddrage Næsbjerg Bypark til almene boliger, hvorfor der indkaldes til borgermøde.

Næsbjerg: Gennem snart et årti har Næsbjerg råbt og skreget og gået på knæ for de almene boligselskaber. For byen mangler - som andre driftige landsbyer - tidssvarende, almene boliger med det til følge, at byen står i stampe og mister især velbjærgede seniorer. Ressourcestærke seniorer, som sælger deres parcelhus til yngre familier for at flytte ind i mindre lejeboliger.

Men hidtil har Næsbjerg fået den kolde skulder af de almene boligselskaber, der lige nu udelukkende opfører nye almene boliger i Varde by.

Men endelig ser Næsbjerg Sogns Borgerforening kurmageri ud til at lykkes. Formand Finn Ladegaard har haft et særdeles positivt møde med Arbejdernes Andels-Boligforening i Varde.

- Jeg oplevede en vilje og en dialog. Vi skal finde plads til 20-25 boliger. Ellers vil de ikke, siger Finn Ladegaard.

Derfor er øjnene faldet på Næsbjerg Bypark bag Æblehaven.

- Er byen villig til at ofre byparken? Så må vi lave en ny bypark, siger Finn Ladegaard.

For at få et svar fra byen, så holder borgerforeningen borgermøde onsdag den 12. september klokken 19.00 i Næsbjerghus.

Annonce

Det haster

Og et svar fra byen haster ret så meget, hvis Næsbjerg skal nå at komme med i betragtning til at få en kommunegaranti fra Varde Byråd. Det er et forhåndstilsagn fra byrådet om en garanti på 10 procent af byggesummen. Uden den, så intet byggeri.

Lige nu ligger der seks ansøgninger om at opføre nye almene boliger fra 2020. Det er to projekter i Sig, et i Oksbøl, Alslev, Varde Syd og Ansager.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce