Annonce
Aabenraa

Er Nyhavn Aabenraas nye maritime åndehul?

Annonce

Læserbrev: Jeg gik en tur på den næsten nyindrettede plads ved Sydhavn med Jebsens store kontorbygning, Havnegrill, p-plads, grønne områder og flotte, flisebelagte gangområder og en trappe ned til Skibbroen. En flot, bynær afslutning på Strandpromenaden - næsten en ”Sydhavnspark”?

Jeg kunne ikke lade være med at gøre mig tanker om den lange debat/kamp som ”Sydhavns Venner” brugte kræfter på i mange år. En kamp mod de oprindelige planer om at fylde havnen op og lade området blive en del af havnens lagerplads.

En kamp for at bevare og udbygge det maritime åndehul, som vi følte, der var mulighed og behov for, og som byens borgere og gæster kunne have glæde af. Plads til fiskere, joller, historiske fartøjer og fortællinger om Aabenraas spændende fortid som søfartsby.

Sådan gik det ikke. Men selv om der blev fyldt ca. 5000 kvm op af bassinet er der stadig så meget vand tilbage, at vi kan bevare navnet Sydhavn. Vi fik et politisk kompromis, hvor der ikke er plads til nostalgi.

Hvad nu? Fiskerbådene er flyttet til flydebroer i Nyhavn, hvor de har fået indrettet sig fint. Aabenraas to bevaringsværdige fartøjer, Mik Petersen og Ebba Aaen, har fået liggeplads ved kajen. Der er oprettet et ”Østre Havnevej Bådlaug” på resterne af Sejlklubbens tidligere skure. Og spændende visioner om et nyt, kombineret museum for søfart og kultur på Kilen i bunden af Nyhavn.

Debatten om det maritime åndehul i Sydhavn er afsluttet. Men måske kan vi opleve, at Aabenraas maritime åndehul kan udvikle sig i Nyhavn?


Men selv om der blev fyldt ca. 5000 kvm op af bassinet er der stadig så meget vand tilbage, at vi kan bevare navnet Sydhavn. Vi fik et politisk kompromis, hvor der ikke er plads til nostalgi.

Gunnar Pedersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Lige før sæsonstart: Ligaspiller i Kolding er testet positiv for corona

Danmark For abonnenter

Bekymret statsminister vil udsætte åbning af nattelivet og varsler mundbinds-påbud

Annonce