Annonce
Læserbrev

Er opdragelse skadeligt?

Læserbrev: Der bliver ofte skrevet og talt meget om opdragelse af vores børn, men jeg savner ofte en formel med, hvad vi mener med opdragelse? Jeg vil tro, at de fleste med opdragelse mener, at børn skal lære at opføre sig ordentlig.

Jeg er faktisk kommet frem til, ud fra egne erfaringer og hvad jeg ser til daglig, at vi så vidt muligt skal undlade at opdrage, men nøjes med at beskytte og være forbillede for vores børn – børn gør det vi gør. Jeg vil i grunden gå så vidt at sige, at hvis nogen skal opdrages, er det os forældre, der skal lære at opføre os ordentligt over for vores børn.

En bekendt og jeg havde en samtale en dag, hvor vi kom ind på børneopdragelse, og hvordan man uforvarende og ubevidst kan komme til at lave fejl og måske komme til at skade barnet. Vi var enige om, at vi forældrene har ansvaret for vores børn, og selvfølgelig kan vi komme til at opføre os uhensigtsmæssig og skade dem, og hvis det sker, må vi også påtage os ansvaret, og her var det så, at der faldt nogle temmelig tankevækkende ord i samtalen – at det aldrig vil blive anderledes. Fordi vi forældre ganske enkelt ikke kan bære ansvaret, hvis vores børn får følelsesmæssige problemer.

Jeg deltog i en gruppesamtale for en del år siden, hvor jeg kom for skade at nævne min holdning til, hvem der er ansvarlig, hvis vores børn for eksempel får psykiske følelsesmæssige problemer, og ikke én i gruppen var enig med mig – vi kunne ikke være ansvarlige for vores børns følelsesmæssige lidelser, det var en alt for stort en byrde at påtage os som forældre, fik jeg at vide. Efter denne chokerende melding blev jeg i hvert fald klar over, hvis ikke jeg havde været det før, hvor fastlåst denne holdning er i al almindelighed.

Det er dog trods alt efterhånden almindelig anerkendt, at undertrykte følelser efter voldsomme begivenheder, senere kan give følelsesmæssige problemer. Det gælder politifolk, det gælder udsendte soldater, det gælder involverede i trafikuheld og i det hele taget traumatiske hændelser.

Det gælder dog ikke barndommens traumer, her bliver forklaringen for det meste blandt andet – det sidste nye med generne, og en anden meget brugt årsag for tiden er, at psykiske sårbare børn nemt kan få følelsesmæssige problemer. Men spørgsmålet er jo, hvorfor nogle børn er psykisk sårbare, og det er de efter min opfattelse selvfølgelig fordi de har været udsat for svigt. En bekvem ombytning af årsag og virkning for at slippe for ansvaret.

Det kunne være dejligt, hvis vi forældre, i stedet for opdragelse, havde overskud til bare at nyde børnene og ikke – for det meste ubevist – påføre børnene vores egne skader, de fleste af os er belemret med.

Min egen strategi, en øvelse i at tælle til ti, jeg synes, det virker ganske udmærket.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Lagerhal gik op i flammer

Leder For abonnenter

Ingen grund til Corona-panik

Så er dét sket, som vi længe har vidst var overvejende sandsynligt: Coronavirus er kommet inden for landets grænser. En medarbejder ved TV2 har været på ferie i Italien og har med sig hjem fra skiferien bragt virussen, og nu træder det danske virusberedskab i kraft. Det må vi have tiltro til, men allerede nu meldes om butikker, der tømmes for håndsprit, og andre reaktioner, som kunne være forløbere for egentlig panik, og det er der ingen grund til. Omend mange er døde af Coronavirusen særligt omkring epicentret i millionbyen Wuhan i Kina, er den ikke, som vi også forleden bemærkede på denne plads, særlig farlig. Det foreløbigt største studie af den nye Coronavirus, Covid 19, fra Kina viser, at der er en dødelighed på 2,3 procent hos en gruppe smittede, hvor eksempelvis den for nogle år siden så frygtede SARS-virus havde en dødelighed på ti procent. I farlighed minder Corona altså mest om en almindelig influenzavirus, og derfor skal vi heller ikke gå i panik og lukke landet ned, fordi smitten nu er kommet inden for landets grænser. Coronavirus smitter mellem mennesker nøjagtig som influenza gør, det vil sige ved nys og host samt ved direkte kontakt. Det betyder også, at man skal opføre sig nogenlunde på samme måde. Undgå at være for tæt på mennesker, der nyser og hoster, samt sørge for en god håndhygiejne. Som altid er ældre og svagelige særligt udsatte, mens børn ikke ser ud til i særlig grad at blive ramt. Selvfølgelig er det angstprovokerende, når vi i en globaliseret og rejselysten verden rammes af en virus, der indtil videre ingen vaccine er imod. Men alt tyder på, at denne virus er relativt harmløs, og udviklingen i Kina er sådan, at antallet af nye smittede har været faldende siden januar. Faldet er kommet, efter den kinesiske stat i begyndelsen groft undertrykte redelige lægers opråb om et problem, men efter man opgav at lyve herom, ser det ud til, at man er ved at få styr på situationen. I et åbent og oplyst samfund som det danske, er vi heldigvis fri for den slags mummespil.

Annonce