Annonce
Læserbrev

Er Skovparken en ghetto

Læserbrev: Skovparken i Kolding er et godt sted at bo. Her er grønne områder, masser af fritidsaktiviteter, altid andre børn at lege med og gode naboer i et tæt fællesskab. Det er en landsby midt i Kolding, hvor alle kender hinanden og hvor børnene trygt kan lege ude på gaden om aftenen.

Alligevel har regeringen, DF og Socialdemokratiet besluttet sig for, at Skovparken er en grim og fæl ghetto. Her bor nemlig for mange med en anden etnisk baggrund end dansk. Så nu skal der rives over 240 boliger ned. Boliger, som folk er glade for at bo i. Boliger, hvor livet leves med gæster, gråd og glæde. Boliger, som er nogens barndomshjem.

Det er ikke bare tom og tåbelig symbolpolitik, det er direkte dumt og ubehageligt. Et kedeligt eksempel på alt det, der er gået galt med integrationspolitikken under Inger Støjberg, hvor vi er holdt op med at løse de reelle integrationsproblemer og gået i gang med at opfinde nogen eller gøre dem større.

Det kan vi ikke være bekendt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce